23948sdkhjf

- Måske skal vi holde flere møder digitalt, når det her er overstået

Alumeco har lagt mange møder om til digitale Skype-møder på grund af corona. Det fungerer egentlig udmærket, siger direktør

Den fynske aluminiumsgrossist Alumeco er i disse coronatider holdt op med at holde fysiske møder. Der bliver heller ikke gennemført kundebesøg.

- Det fungerer egentlig fint, at vi mødes digitalt med vores kunder. De fleste er jo vant til at bruge digitale løsninger, fortæller Per Thanning Johansen, administrerende direktør for Alumeco.

- Vi bruger det, der hedder Microsoft Teams, som er en videokonference lige som Skype. Alle personer kan se hinanden, og man kan dele dokumenter med hinanden. Det fungerer rigtigt fint.

- Vi har haft adskillige møder på den måde, og det kan man jo tænke over, når den her coronakrise er overstået, om det er noget, man skal bruge mere. Det er noget, vi vil tage op. Det fungerer i hvert fald meget effektivt, siger Per Thanning Johansen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156