Personlig sikkerhed, komfort under svejsning og høj kvalitet er vigtige parametre for Migatronic, og derfor er aftalen med 3M et naturligt valg.
- Vi er meget glade for, at vi nu kan tilbyde vores kunder 3M’s brede sortiment af Speedglas svejseudstyr, og at vi kan trække på 3M’s produktsupport. Vi har allerede fået positive reaktioner fra markedet, så vi glæder os til at få sat turbo på samarbejdet, siger produktchef Søren K. Pedersen, Migatronic.
- Vi er glade for den nye europæiske samhandelsaftale med Migatronic, da vi sammen kan stå stærkere på det europæiske marked. Aftalen med Migatronic passer godt med vores værdier og deres svejseløsninger, som giver optimal brugervenlighed hos kunderne, siger Peter Lindholm, senior chefkonsulent hos 3M.