23948sdkhjf

Markant fremgang for ingeniørhuset Frecon

I forhold til året før voksede bruttofortjenesten i 2019 med hele 43 pct. til 25,9 mio. kr., hos Frecon. Det oplyser den østjyske ingeniørvirksomhed i en pressemeddelelse.

Læs også: Nyt om navne: Ny salgs- og marketingdirektør hos Frecon

Virksomheden oplyser ikke tal for omsætningen, men betegner den som rekordstor.

Ligeledes betegner man resultat før skat på 3,4 mio. kr. som ”særdeles tilfredsstillende” set i lyset af en mængde mange investeringer, der er lavet for at understøtte den planlagte vækst.

Den markante resultatfremgang skyldes ikke mindst ingeniørhusets investeringer i nye medarbejdere indenfor salg, marketing og projektledelse, i online markedsføring og marketing automation samt i udviklingen af ny hjemmeside, logo og visuel identitet. Investeringerne har betydet en stor tilgang af nye kunder og projekter og skal danne grundlag for de kommende års planlagte vækst, skriver Frecon.

2020 forventes at indebære fortsat vækst i antallet medarbejdere samt fokus på yderligere investeringer i og udvikling af projektledelse som et nyt tilbud til markedet.

Frecon A/S
mio. kr. 2019 2018
Bruttofortjeneste 25,9 18,2
Driftsresultat 3,5 0,1
Resultat før skat 3,4 0,1
Årets resultat 2,7 0,1
Balancesum 13,2 10,2
Egenkapital 7,9 5,2
Antal ansatte 33 27
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2019

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.141