23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Terma vinder ordre til chilensk ørkenobservatorium

Lystrup-virksomheden Terma har netop landet endnu en aftale med European Southern Observatorium (ESO), der hører hjemme nær München, men opererer en række teleskoper i Atacama-ørkenen i Chile.

Den netop indgåede aftale forløber over tre år og er en kontrakt på IT-support til hovedkvarteret i Garching ved München samt to steder i Chile, hvoraf det ene er observatoriet i ørkenen.

Det oplyser Terma i en pressemeddelelse fredag.

Treårig aftale

De to parter kender hinanden særdeles godt, da Terma og ESO har gjort forretninger med hinanden igennem 20 år.

Terma skal i denne aftale levere støtteteam bestående af 20 mennesker til Garching og 16 mennesker fordelt på de to chilenske lokaliteter.

Aftalen går i gang 1. oktober 2020, med en indkøringsfase allerede fra 1. juli 2020. Desuden er der allerede nu åbnet for, at aftalen kan forlænges i to år.

Om teleskoperne

Området Terma skal operere i i Chile ligger i 2.600 meters højde og er hjemsted for et plateau, hvor ESO har sat deres teleskoper.

Området i Actamaørkenen råder over fire teleskoper, der samlet kaldes VLT (Very Large Telescope). Desuden er ESO ved at bygge ELT (Extreme Large Telescope).

Terma udvikler kommando- og kontrolsystemer, radarsystemer samt produkter til fly- og rumfartsindustrien.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141