23948sdkhjf

Midtjyske metalvarevirksomheder fusionerer

Metalvarevirksomhederne HVM A/S og Meteor A/S har valgt at danne fælles front pr. 1. oktober.
I over et år har HVM i Sunds og Meteor i Herning i al hemmelighed arbejdet med fusionsplaner. Det er derfor meget velforberedt og gennemtænkt, når de to metalvarevirksomheder smelter sammen. Ifølge virksomhedernes ledelse komplimenterer de to hinanden på mange måder. Blandt andet supplerer de sæsonmæssigt hinanden, lige som de individuelle kompetencer, kulturer og maskinparker passer rigtigt godt sammen.

Samtidigt med fusionen gennemføres generationsskifte i Meteor. Således overtager René Povlsen stafetten efter sin far Ole Povlsen. Ole Povlsen og fru Jytte vil stadig være aktive i virksomheden med deres omfattende erfaring en tid endnu.

Fremtidens metalvirksomhed
Det nye ejerskab vil efter fusionen være lige fordelt mellem de to indehavere og direktører René Povlsen og Jesper Juul Sørensen.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at metalvareindustrien har lidt meget under finanskrisen. Men medens andre har ventet på, at de gode tider skulle vende tilbage, har vi lagt et stort arbejde i at formgive vores bud på fremtidens metalvirksomhed, udtaler Jesper Sørensen.

- Blandt andet ser vi det som en selvfølge at have en opdateret maskinpark – men alle markedsfører sig på deres maskiner. Vi går en anden vej og differentierer os på vores innovative kompetencer.

- Vi har længe kunnet se de store fordele ved fusionen. Og nu hvor begge virksomheder er ude på den gode side af finanskrisen, synes vi også timingen er rigtig. Vi tror på, at når vi har afbalanceret vores visioner med et grundigt gennemarbejdet forretningsgrundlag, kan vi sætte skibet i vandet med rolig hånd på roret, udtaler René Povlsen.

Nye koncepter
De nye indehavere vil satse på en styrkelse af Meteor som et førende brand på pejsemarkedet. Der skal bygges videre på den høje kvalitet i produkterne og den innovative udvikling.

Samtidigt er der udviklet en vifte af nye koncepter for HVM, med udspring i virksomhedens unikke kompetencer – fra design til produktion. Således vil også HVM blive markedsført som et brand under det samlende payoff: “We steel the future”.

HVM designer, udvikler og producerer metalvarer til industrielle formål, især med styrke på designrelaterede og innovative produkter. Meteor producerer og markedsfører sit eget brand inden for skræddersyede pejseindsatse. Herudover har de en omfattende underleverandørvirksomhed inden for metalvaresektoren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078