23948sdkhjf

HMV fejrer rund dag

Hinnerup-virksomheden kan nu fejre 20 års jubilæum

HMV – Hinnerup Maskinværksted – blev startet for 20 år siden som en enkeltmandsvirksomhed af ejer Bent Pedersen på et nedlagt landbrug med en manuel drejebænk og fræser.

Allerede efter et år blev der dog investeret i en grund i Hinnerup, og der blev opført en fabriksbygning.

Der er siden blevet investeret i CNC-drejebænke og -fræsere samt egen smedeafdeling. Og som seneste skud på stammen er der investeret i en fiberlaser.

HMV er i dag en virksomhed med 12 mand, der producerer underleverandøropgaver i jern og metal, lige fra masseproducerede produkter på CNC-maskine til større stålkonstruktioner, da HMV har EN 1090-1-3834 certifikat til sådanne konstruktioner. HMV samarbejder også ofte med ingeniørvirksomheder omkring fremstilling af nye maskiner.

Der er ved at være pladsmangel, så der er planer om udvidelse, enten som tilbygning eller tilkøb af nye bygninger indenfor nærmeste fremtid, oplyser Bent Pedersen.

Jubilæet fejres internt med de ansatte og deres bedre halvdel, hvor der er arrangeret hotelophold med mad og vin.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.173