23948sdkhjf

Ny direktør barsler med flere ansættelser i Hjørring

Ny direktør i robotvirksomheden Intelligent Marking, Olav Bjørn Jørgensen, har planer om at ansætte 15-20 nye medarbejdere, efter han i dag officielt er blevet præsenteret som ny mand i spidsen for foretagendet.

Virksomheden beskæftiger på nuværende tidspunkt 30 medarbejdere, men Jørgensens plan er at ansætte 15-20 robotingeniører og produktionsmedarbejdere til fabrikken i Hjørring.

Det oplyser han i en pressemeddelelse i forbindelse med udnævnelsen til direktør.

Opskalering
Ejerkredsen har netop ansat Olav Bjørn Jørgensen for at skalere virksomheden op fra iværksætterstatus til international virksomhed.

- Markedet rummer et kæmpe potentiale for Intelligent Marking, der kan udvikle sig til en stor international virksomhed. Det kræver utroligt meget af den direktør, der skal lede virksomheden. Derfor har vi været utroligt heldige at finde og kunne tiltrække en yngre profil som Olav Bjørn Jørgensen, der har erfaringen til at tage hele rejsen og lede dens unge team, lyder det fra Johnny Laursen, CEO i Benjamin Capital samt investor og bestyrelsesmedlem i Intelligent Marking.

Fra el-cykler til robotter
Olav Bjørn Jørgensen er oprindeligt fra Vejle og har siden 2015 arbejdet i Amsterdam hos cykelproducenten Bike Group.

Som følge af sit nye job rykker han pløkkerne op fra den hollandske muld og har fået en lejlighed i Hjørring.

- Jeg kan bruge mange af de erfaringer, jeg har med mig fra Holland, hvor jeg blandt andet var ansvarlig for at udvikle og opsætte produktion af virksomhedens eget mærke af elcykler, der i løbet af to år gik fra idé til at udgøre langt størstedelen af omsætningen, siger han.

Om Intelligent Marking

  • Virksomheden er grundlagt i 2015 af Andreas Ydesen og Anders Ulrik Sørensen.
  • I november solgte de virksomheden til en ejerkreds bestående af Jacob Riisgaard, Coolshop, Johnny Laursen, Benjamin Capital, og Mikkel Klitgaard Jacobsen, Carsoe.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078