23948sdkhjf
>

Efter salg: Nordjysk robotvirksomhed hyrer ny direktør

I november måned solgte iværksætterduoen Anders Ulrik Sørensen og Andreas Ydesen deres livsværk Intelligent Marking, der producerer intelligente robotter til optegning af streger på sportanlæg.

Læs også: Robot-start up ansætter sin (næsten) første medarbejder

Nu har ejerkredsen, med Coolshop-direktør Jacob Riisgaard i spidsen, indsat en professionel direktør, der skal lede slagets gang i virksomheden fremover.

Det oplyser den nye ejerkreds i en pressemeddelelse. 

Der er tale om 33-årige Olav Bjørn Jørgensen, der kommer fra en stilling i hollandske International Bike Group og før det var ansat i konsulentformaet McKinsey & Company.

- Valget af netop Olav Bjørn Jørgensen handler om kunsten at skalere en iværksættervirksomhed til en stor veletableret international virksomhed. Den kunst mestrer Olav Bjørn Jørgensen, der trods sin unge alder har en solid international lederkarriere på sit CV. Derfor er bestyrelsen og investorteamet bag Intelligent Marking enige om, at ansættelsen af Olav Bjørn Jørgensen er et scoop for den nordjyske teknologivirksomhed, siger Johnny Laursen, direktør i Benjamin Capital samt investor og bestyrelsesmedlem i Intelligent Marking.

Læs også: God corona-timing: Nordjysk robotfirma gør entré i USA

30 ansatte - flere på vej
Intelligent Marking er stiftet af de to Hjørring-iværksættere Anders Ulrik Sørensen og Andreas Ydesen i 2015.

2019 var virksomhedens gennembrudsår, hvad angår antallet af ordrer på robotter sammenlignet med 2018. I 2020 skal Intelligent Marking således arbejde med at geare sit produktionsapparat til at kunne følge med efterspørgslen.

Intelligent Marking har hovedkontor i Hjørring, datterselskab i USA og beskæftiger i alt 30 fuldtidsansatte.

Én af Olav Bjørn Jørgensens opgaver er at styrke ledelsesteamet yderligere samt at ansætte 15-20 robotingeniører og produktionsmedarbejdere til fabrikken i Hjørring.

Drømmen om USA
Intelligent Marking står bag en robot, som automatisk og via GPS-teknologi kan optegne striberne på sportsanlæg. I maj 2017 begyndte de at satse på det amerikanske marked, fordi antallet af sportsanlæg til amerikansk fodbold og lacrosse er enormt, og der derfor var et godt potentiale til at få robotten udbredt der.

I november 2019 meddelte iværksætterduoen, at de havde solgt virksomheden til en ejerkreds bestående af Jacob Riisgaard, Coolshop, Johnny Laursen, Benjamin Capital, og Mikkel Klitgaard Jacobsen, Carsoe.

I 2018 landede virksomheden et overskud efter skat på 254.000 kr.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.187