23948sdkhjf

Robot-start up ansætter sin (næsten) første medarbejder

Der har været fart på hos den odenseanske robot-start up Ropca, der etablerede sig som virksomhed i slutningen af 2019 efter tre år som projekt.

Nu kan de ansætte deres første medarbejder og gøre virksomheden klar til næste kapitel.

Det fortæller Søren Andreas Just, der er overlæge i gigtsygdomme på Svendborg Sygehus - Odense Universitetshospital, der sammen med makkeren Thiusius Rajeeth Savarimuthu, der er professor ved SDU Robotics , har stiftet Ropca.

Den nye medarbejder er en, der har kompetencer inden for design af robotter.

- Det er ret stort. Ansættelsen har fået os ind i den fase, hvor vi kan begynde at fokusere på, hvordan robotten skal se ud, når den møder patienten. Det skal være et produkt, som patienterne vil bruge, og som de ikke er bange for, siger Søren Andreas Just.

- Det var nu
Ropca projktet startede i 2016 og har siden været drevet af Søren Andreas Just, Thiusius Rajeeth Savarimuthu og Nikolaj Iversen der er robotingeniør. Men nu er det altså første gang, at virksomheden har været ude at rekruttere for alvor.

- Vi var nået dertil, hvor vi havde en robot, der kunne scanne, men hvor udseendet skulle optimeres. Så det var nu, vi skulle bruge en medarbejder, siger Søren Andreas Just.

I snart fire år har iværksætterne arbejdet på at udvikle en fulautomatiseret robot, der ved brug af ultralydsscanning, og uden brug af menneskelig hjælp, kan scanne og indsamle data om udvikling af leddegigt i patienter eller borgere, hvor man mistænker udvikling af leddegigt.

- Robotten kan både foretage ultralydsscanning af leddene, men også analysere billederne og gigtaktiviteten ved hjælp af AI. I første omgang skal data overdrages til en læge og understøtte en behandling og diagnosticering, men på længere sigt er det meningen, at maskinen skal virke selv, siger Søren Andreas Just.

Kliniske tests
Ropca har allerede lavet nogle indledende øvelser på patienter, der har set robotten i aktion.

- Der var det bare en rå robotarm og et ultralydshoved, men folk tog overraskende positivt imod den – også på tværs af generationer. Så vi venter spændt på, hvor et nyt design kan bringe robotten hen, siger Søren Andreas Just.

Næste skridt for Ropca er at sende den første prototype i klinisk test.

- Her skal vi undersøge, hvor godt vores robot og AI virker sammenlignet med eksperter. Om den er god nok og finder det, den skal. Og så skal vi selvfølgelig teste videre patientoplevelsen, så vi er sikre på, at robotten ender med at blive brugbar, siger Søren Andreas Just. 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Grønt netværk bakker op om klimatold på kinesisk stål
Næste år satser Roblon på sorte tal
Efter coronalåns udløb: Kurs mod flest konkurser i 12 år
Siemens Gamesa Renewable Energy skal have ny CFO
Karstensens får ja til 130 meter lang tørdok
Ny 3D-print-uddannelse skal hjælpe virksomheder på rette vej
Andre Nordiske Medier
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Søfart
PlastForum DK

Send til en kollega

0.109