23948sdkhjf

AGA bliver til Linde

I januar 2020 ændrer AGA sit firmanavn til Linde. AGA har været en del af Linde siden år 2000, og har været koncernens navn i de Nordiske lande og Baltikum.

- Vi er overbeviste om, at vores kunder fortsat vil anerkende vores dedikerede medarbejdere for, hvad AGA - og fremover Linde - står for, nemlig innovation, troværdighed og sikkerhed. Faktisk er Linde efter sin fusion med American Praxair sidste år den globale markedsleder inden for den industrielle og medicinske gasindustri, med over 80.000 ansatte og kunder i mere end 100 lande. AGA er nu også synlig som en del af denne store nye familie, siger Jan Ellringmann, business president i AGA.

AGA fortsætter dog som produktnavn for virksomhedens propan, danskvandsprodukter og gasudstyr.

- Vi har stor respekt for de værdier, som AGA’s brand og lange tradition siden 1904 står for. Derfor bevarer vi AGA-varemærket for vores danskvandsprodukter, propan og svejseprodukter. Disse produkter er stærkt placeret hos både forbrugere og industrikunder og står for kvalitet, pålidelighed og et højt serviceniveau, siger Olof Källgren, chef for salg og marketing i AGA.

Navneskiftet vil formelt finde sted i januar 2020. Virksomhedens synlige aktiver såsom produktionsfaciliteter, bygninger, køretøjer, gastanke, udstyr med mere vil overgå til det nye design i løbet af en overgangsperiode.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094