23948sdkhjf

Roblon optimistisk efter Senvion-salg

Den nordjyske virksomhed kom i klemme, da vindmølleproducenten Senvion i foråret erklærede sig for insolvent.

Roblon havde nemlig via sit svenske datterselskab indgået en treårig kontrakt om levering af kompositmateriale til Senvion. Derfor måtte man i april komme med en voldsom nedjustering.

Mandag blev dele af Senvion solgt til Siemens Gamesa, blandt andet koncernens vingefabrik Ria Blades, der har hjemme i Portugal. Og det giver optimisme hos Roblon.

- Ledelsen i Roblon finder Senvions frasalg til SGRE positivt. Der afventes imidlertid mulighed for at få afholdt møde med ny ejer af Ria Blades og frasolgt del af Senvion-koncernen for at høre om deres planer med opkøbet. Det er fortsat uafklaret, om der bliver tale om at genoptage det forretningsmæssige samarbejde, skriver Roblon i en fondsbørsmeddelelse.

Roblon indgik den 2. september 2019 en standstill aftale med Senvion, der udløb den 4. oktober 2019. Ifølge aftalen undlod Roblon at igangsætte eventuelle yderligere juridiske tiltag overfor Senvion-koncernen, mens den tyske koncern til gengæld havde anerkendt Roblons fremsatte krav om kompensation på 3,6 mio. dollars.

På trods af de optimistiske toner forventer Roblon stadig en omsætning i 2018/2019 på 270 mio. kr. og et resultat før skat på -20 mio. kr.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094