23948sdkhjf

Vestas-underleverandør ramt af strejke

41 medarbejdere på virksomheden Soltra, der har hjemme i Ringkøbing og Lem, nedlagde mandag arbejdet. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Arbejdsnedlæggelsen skyldtes at der på medarbejdernes løncheck for august manglede løn for 10 dage, efter virksomheden var gået over til ny lønsystem, hvor lønnen opgøres tidligere på måneden.

Det var medarbejderne dog ikke blevet orienteret om.

- Det er hovedløst dumt, at Soltra vælger ikke at informere medarbejderne om det ændrede lønsystem og derved sætter dem i en økonomisk svær situation. Det er næsten Ryanair-lignende tilstande. Men når der er tale om en ulovlig arbejdsnedlæggelse, skal vi opfordre medarbejderne til at gå i gang igen. Jeg opfordrer dog virksomheden til at begynde at lytte til, hvordan tingene fungerer i Danmark og ikke bare køre løs på efter forgodtbefindende, siger Henning Boye Christensen, formand for 3F Ringkøbing-Skjern til dagbladet.

Medarbejderne genoptog arbejdet, da ledelsen lovede at udbetale den manglende løn.

Soltra, der er spansk ejet, etablerede sig i Ringkøbing sidste år som underleverandør til Vestas’ nacellefabrik.

Originalartikel: https://dbrs.dk/artikel/soltra-medarbejdere-nedlagde-arbejdet

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219