23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Sanistål øger omsætningen

Sanistål forbedrer omsætning og resultat i årets første seks måneder. Vækst i koncernens stålaktiviteter bidrager især positivt til resultatet.

Sanistål A/S har oplevet fremgang i første halvår af 2011. Det skyldes især aktiviteterne i Industri-divisionen.

1. halvår 2011

Halvårets driftsresultat (EBITDA) udgør 83,5 mio. kr. mod 21,5 mio. kr. i samme periode sidste år. En forbedring på 62,0 mio. kr.

Resultatet for 1. halvår 2011 udviser et overskud på 21,1 mio. kr. mod et underskud på 114,8 mio. kr. i samme periode sidste år.

Koncernbalancen udgør 2.886,7 mio. kr. mod 2.988,6 mio. kr. i samme periode sidste år. Ophørende aktiviteter og aktiver bestemt for salg er reduceret med 94,3 mio. kr. i forhold til 1. halvår 2010. Selskabets nettopengebinding i arbejdskapital er fortsat tilfredsstillende set i sammenhæng med aktivitetsudviklingen.

Koncernens pengestrømme fra driftsaktiviteten udgør -60,8 mio. kr. Pengestrømmen er som forventet negativ i årets første halvår.

Udvikling i segmenterne

Byggeri Divisionen omfatter byggeaktiviteterne i moderselskabet samt i de tre baltiske lande. Byggeri Divisionen har i 1. halvår opnået en omsætningsvækst på 4,7% fra 803,6 mio. kr i 2010 til 841,0 mio. kr. for perioden i 2011, mens EBITDA landede på 2,0 mio. kr. mod et underskud på 8,8 mio. kr.i 2010.

Industri Divisionen omfatter aktiviteter i moderselskabet og i tre baltiske datterselskaber: Max Schön AG, Serman og Tipsmark. Industri Divisionen er endvidere opdelt i OEM, hvor Sanistål leverer komponenter og råvarer (stål), der indgår i industriens slutprodukter og i MRO, hvor der leveres komponenter og hjælpemidler til industriens produktionsprocesser.

Stålforretningen har i 1. halvår af 2011 realiseret en vækst på mere end 37,5% sammenlignet med perioden i 2010.

Ligeledes har hele Industri-divisionen oplevet en stigning i omsætningen på 24,6%. EBITDA for hele divisionen udgør 82,4 mio. kr., hvilket er en forbedring på 43,5 mio. kr. sammenlignet med året før.

Forventninger til årets resultatet

På baggrund af udviklingen i 2. kvartal 2011 fastholdes forventningerne som meddelt i delårsrapporten for 1. kvartal 2011.

Den samlede nominelle vækst forventes fortsat at blive i niveauet 7% i forhold til den realiserede omsætning i 2010.

Forventningerne til årets driftsresultat (EBITDA) for 2011 er således mellem 125 og 155 mio. kr. - før eventuelle gevinster fra salg af ejendomme.

Baseret på ovenstående forudsætninger forventes der fortsat et årsresultat mellem 10 og 40 mio. kr.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.136|