23948sdkhjf

Inter Primo køber britisk ejet virksomhed

Den danske plastvirksomhed Inter Primo har tirsdag købt det britiskejede firma Essentra Extrusion.

Virksomheden har hovedsæde i Holland og var indtil opkøbet en plastproducerende sektion i det britiske selskab Essentra Plc.

Essentra Extrusion er en af Nordeuropas ældste og førende plastproducenter, og virksomheden beskæftiger cirka 200 medarbejdere på 75 produktionslinjer.

Købet sker som led i en vækststrategi, og Inter Primo vil med købet styrke sin position på det europæiske marked og udbygge sit fokus på at servicere sektorer som medico, industri, byggeri, detail og offshore.

- (...) Essentra passer optimalt ind i vores organisation og ligner på mange måder vores egen virksomhed, idet der er tale om en familieejet virksomhed, som har specialiseret sig i ekstrudering af plast. Plastmarkedet er præget af konsolideringer, og det er en nødvendighed at vokse for at kunne følge med et stadigt mere krævende marked - både hvad angår teknologi og bæredygtighed, siger administrerende direktør i Inter Primo, Claus Tønnesen.

Markerer sig på ekstrudering
Inter Primo har en årsomsætning på tæt på 1 mia. kr. og består af 14 produktionsfaciliteter fordelt i Danmark, Sverige, Finland, Polen, Tyskland, Rusland og Kina.

Med opkøbet af Essentra bliver Inter Primo en af Nordeuropas absolut største inden for plastekstrudering og kan fortsætte sin specialisering, udvikling og markedsføring med forøget styrke.

- Overtagelsen bliver en win-win situation for os og vores kunder. Med Inter Primo som ejere får vi og vores kunder adgang til en række synergier, ny viden og markeder. Samtidig kan vi bidrage med teknologisk indsigt i kraft af vores årtier lange samarbejder i en række nichemarkeder, siger administrerende direktør i Essentra Extrusion Han Schootstra.

Essentra Extrusion blev grundlagt i 1938 under navnet Enitor og producerede i de tidlige år cykeldele. I 1956 begyndte virksomheden som en af de første i Holland at arbejde med plastekstrudering. Essentra har i dag en omsætning på 37 mio. euro.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081