23948sdkhjf

Kraftværksproducent taber en milliard på omsætningen

2017 gik over historien, som et virkeligt dårligt år for kraftværksproducenten Babcock & Wilcox Vølund (BWV) i Esbjerg.

Nu viser det sig, at 2018 kan skrives ind i samme historiebog.

Selskabets omsætning tager et gevaldigt dyk fra 1,6 mia. kr. i 2017 til 646 mio. kr. i 2018. Altså en tilbagegang på 1 mia. kr.

Bundlinjen har også fulgt den nedadgående kurve. Her er man gået fra et minus på 1,3 mia. kr. i 2017 til et endnu større minus på 1,6 mia. kr. i 2018.

Det negative resultat skal ses som en følge af udgifter til seks tabsgivende projekter i Europa. Alene to af projekterne har sat et negativt aftryk på omsætning og resultat på henholdsvis 404 mio. kr. og 532 mio. kr.

Fire af de seks tabsgivende projekter er i marts overleveret til kunderne, mens BWV stadig arbejder på at få færdiggjort de sidste.

Selskabets egenkapital er også i røde tal. Her har selskabet ramt et minus på 3,7 mia. kr. i 2018 mod -1,9 mia. kr. i 2017.

Year of transition
I 2017 satte BWV sine salgsaktiviteter på pause for at fokusere på færdiggørelsen af de før omtalte tabsgivende projekter. Salgsaktiviteterne blev startet op igen i 2018 – denne gang med fokus på kerneforretningen.

Grundet stor efterspørgsel på BWV's teknologi og kraftværker, forventer BWC, at den økonomiske situation bliver en lidt anden i løbet af de kommende år.

- 2019 bliver et "year of transistion", og der forventes et positivt resultat i 2020, skriver BWV i sin årsrapport.

Omsætningen i 2019 forventes at lande i samme niveau som i 2018. På resultat-siden arbejder selskabet stadig med røde tal – dog i et helt andet niveau end for 2018.

- Resultatet forventes at blive markant forbedret fra minusset på 1,97 mia. kr. i 2018 til et minus i omegnen af 300 til 400 mio. kr. i 2019.

Babcock & Wilcox Vølund A/S
mio. kr. 2018 2017
Nettoomsætning 646,9 1.604,0
Bruttoresultat -1.497,2 -1.135,8
Driftsresultat -1.665,9 -1.294,7
Årets resultat -1.797,2 -1.321,3
Egenkapital -3.726,1 -1.927,3
Antal ansatte 382 552
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2018

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109