23948sdkhjf

AP&T har fået gennembrud for pressehærdning

Kombinationen af lav vægt og stor styrke har gjort, at pressehærdede emner nu i stadig større udstrækning anvendes i bilindustrien.
Det kan tage tid at etablere en ny teknik på markedet. Men når gennembruddet er et faktum, plejer udviklingen at gå hurtigt. Det samme gælder for pressehærdning. For blot nogle år siden var den viden om de fordele, som teknikken tilbyder, relativ lille i bilindustrien. Et fåtal af dele blev fremstillet gennem pressehærdning. Nu er situationen markant anderledes. Det skriver AP&T i sit nyhedsbrev.

- I dag anvendes pressehærdning til langt flere dele, og kunderne har nu en meget større indsigt. Det betyder, at vi nu kan gå videre og tilbyde mere avancerede løsninger, siger Per Josefsson, global salgs- og servicechef hos AP&T.

Nyt ovnkoncept på vej
AP&T har leveret flere komplette produktionslinjer end nogen anden virksomhed, nemlig flere end 30. Siden 2008 har man arrangeret videnseminarer om pressehærdning 11 steder verden over, blandt andet i Detroit, Shanghai, Tokyo og Paris. Turnéen fortsætter i løbet af 2011, og interessen bliver stadig større.

- Vi får hele tiden nye forespørgsler, hvilket selvfølgelig er meget positivt. Dialogen med kunderne er vigtig for begge parter og en stærk drivkraft bag vores produktudvikling, fortsætter Per Josefsson.

Lige rundt om hjørnet venter blandt andet et nyt ovnkoncept, Feeder Furnace, som AP&T har udviklet sammen med ovnleverandøren Schwartz. Det giver hurtigere opvarmning, højere tilgængelighed, optager mindre plads og bruger mindre energi end almindelige ovne. Også på værktøjssiden er udviklingen hos AP&T gået hurtigt, og man er nu inde på fjerde generationsværktøj, som blandt andet bidrager til bedre køling, højere emnekvalitet og kortere procestider.

Øget forskersamarbejde
AP&T har også intensiveret samarbejdet med forskerverdenen. Blandt andet har man påbegyndt flere projekter omkring udviklingen af værktøjsudstyr til pressehærdning sammen med Technische Universität i Graz i Østrig.

- Forskerne i Tools and Forming ved TU Graz har en stor kompetence og fokuserer på samme spørgsmål som os. Vores samarbejde startede i forbindelse med et seminar i Shanghai sidste år og har siden udviklet sig på en meget positiv måde, siger Per Josefsson.
Læs mere om: AP&T
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079