23948sdkhjf

Cabinplant-succes på tysk messe

På IFFA-messen i Frankfurt, der blev afholdt tidligere i denne måned, deltog udstillere fra 49 lande, og den er efterhånden blevet den vigtigste udstilling inden for udstyr til kødindustrien i Europa. Også for fynske Cabinplant er det en meget vigtig udstilling.

- For os har det afgørende betydning at deltage på udstillinger som IFFA, fordi det er her, kunderne kommer – internationale såvel som de danske fødevarevirksomheder, siger Michael Falck Schmidt, international salgsdirektør hos Cabinplant.

Som eksempel nævner han flere slagterier, der viste stor interesse for Cabinplants Multibatcher, som de fik set for første gang på IFFA-udstillingen. Det er en high-speed veje- og pakkeløsning til store kødprodukter og portioner på op til 35 kg.

- Vi har allerede installeret adskillige Multibatcher-anlæg, og her viser erfaringerne, at den effektivt reducerer give-away og arbejdstid, så den er tilbagebetalt på et halvt til helt år, hvilket er udsædvanligt kort, siger Michael Falck Schmidt.

Stor interesse fra uventede markeder
Blandt andet er interessen også stor fra slagterier i en række øst- og sydeuropæiske lande, hvilket er overraskende fra traditionelle lavtlønslande, hvor der er masser af arbejdskraft til rådighed for manuel afvejning.

Michael Falck Schmidt forklarer:

- Slagterier over hele Europa har i dag svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft og fastholde den. Med en hightech-løsning som Multibatcheren er behovet for tungt og manuelt arbejde stærkt begrænset.

Også Cabinplants system til marinering af kødprodukter, som efterkommer supermarkedernes ønsker om løbende leverancer af friskmarinerede produkter, skabte opmærksomhed.

En løsning, der blandt andet er installeret hos Emsland Frischgeflügel, som er Tysklands største producent af fersk kylling til detailhandelen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093