23948sdkhjf

Dinex vil lokke talenter til Middelfart

Når Middelfart-virksomheden Dinex skal udvikle udstødningssystemer til lastbiler, busser, varebiler og industrikøretøjer, kræver det arbejdskraft med helt særlige kompetencer.

- Men der er rift om den type arbejdskraft, og ofte må vi uden for landets grænser for at hente medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer, fortæller group VP HR i Dinex, Lars O. B. Petersen, i en pressemeddelelse.

At rekruttere og fastholde en medarbejder fra Kiev kræver mere og andet af en virksomhed, end det gør, hvis man henter en medarbejder fra nærområdet eller Danmark generelt. Det er ifølge Lars O. B. Petersen derfor, Dinex er gået med i samarbejdet Moving Global Talent. Et samarbejde mellem private virksomheder, Region Syddanmark og syddanske kommuner - herunder Middelfart Kommune.

Her ser borgmester Johannes Lundsfryd Jensen projektet som ét ud af mange tiltag, der arbejdes med for at sikre de lokale virksomheders rekrutteringsgrundlag.

- Vi kan se, at det går stærkt i vores virksomheder, og samtidig er ledigheden lav. Som kommune er vi meget opmærksomme på at sikre, at virksomhederne har et godt rekrutteringsgrundlag – for deres fremtidige vækst er også en forudsætning for vores velfærd, konstaterer Johannes Lundsfryd Jensen.

Derfor arbejder Middelfart Kommune blandt andet med opkvalificering og uddannelse af ledige målrettet brancher med mangel på arbejdskraft, og med at hjælpe virksomhederne med at få uddannet egne medarbejdere. 

- Moving Global Talent adresserer den del, der handler om at tiltrække udenlandske specialister og folk med kompetencer, som vi har et underskud af, og på den måde supplerer projektet de eksisterende initiativer godt, konstaterer Johannes Lundsfryd Jensen.

Hjælp til bolig og papirarbejde
I Moving Global Talent ser partnerne bredt på, hvad der skal til for at tiltrække og fastholde de internationale specialister – og i dybden med for eksempel testvirksomhedernes ”onboarding” af medarbejderne.  

Når Dinex skal udvikle udstødningssystemer, er det typisk ingeniører, der skal bruges. Ofte kommer de fra Europa, Asien og USA. Senest har Dinex ansat en ingeniør fra Ungarn, og Lars O. B. Petersen fortæller, at virksomheden i den forbindelse allerede har haft stor glæde af at være en del af samarbejdet Moving Global Talent, selv om samarbejdet er ganske nyt.

- Det er velkendt, at hvis vi skal tiltrække og ikke mindst lykkes med at fastholde arbejdskraft fra udlandet, så er det ikke nok, at det kun er jobbet, som er på plads. Der skal også være styr på den private del. Vi har fået support fra Middelfart Kommune og Moving Global Talent i både tiltræknings- og modtagelsesfasen. Det har blandt andet drejet sig om hjælp til at finde en bolig til kandidaten og hans familie, få styr på papirer, skatteforhold og muligheder for dagtilbud til familiens børn, fortæller HR-chefen.

Ifølge Lars O. B. Petersen er det en vigtigt konkurrenceparameter for Dinex at kunne tiltrække de bedste talenter til virksomheden. Samarbejdet omkring Moving Global Talent er med til at understøtte det arbejde, Dinex allerede lægger i at tiltrække arbejdskraft fra udlandet.

- Med Moving Global Talent forventer vi, at vi får langt flere muskler i jagten på de globale hjerner. Der bliver også dannet grobund for et netværk og erfaringsudveksling med de øvrige projektvirksomheder, siger Lars O.B. Petersen.

Det anslås, at projektet Moving Global Talent vil skabe en meromsætning hos private virksomheder på 200 mio. kr. og skabe 200 job.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094