23948sdkhjf

Dinex-ejer taler ud om russisk dilemma

Middelfart-virksomheden Dinex, der producerer udstødningssystemer til tunge køretøjer, har produktion og mere end 200 medarbejdere i Rusland. Med Ruslands invasion af Ukraine fulgte, som for mange andre danske virksomheder, et kæmpe dilemma. Det skriver Avisen Danmark.

For Dinex overtræder ikke nogen sanktioner ved at producere og sælge til Rusland. Omvendt ønsker administrerende direktør og medejer, Torben Dinesen, ikke at give det russiske regime nogen fordele.

Løsningen for Dinex har været at drosle ned for de russiske aktiviteter, så man i dag kun er 150 ansatte. Der er stoppet for alle udviklingsprojekter og investeringer i fabrikken, og blandt andet har man også stoppet sine leverancer til den russiske kunde Kamaz, der blandt andet producerer lastbiler til militæret.

For Torben Dinesen har det dog ikke været nogen let beslutning.

- Hvis vi trak vore aktiviteter ud af Rusland, ville vi risikere en nationalisering af virksomheden. Det ville betyde, at ledende medarbejdere formentlig også ville blive straffet, ligesom vi ville komme til at overdrage betydelige værdier til det russiske regime. Den måde, vi rammer regimet hårdest, er ved at balancere en kontrolleret nedtrapning af aktiviteterne uden at risikere nationalisering, en holdning der deles af Dansk Industri, siger Torben Dinesen til Avisen Danmark.

Originalartikel: https://avisendanmark.dk/artikel/direkt%C3%B8rens-st%C3%B8rste-dilemma-skal-vi-blive-i-rusland-eller-lukke-vores-fabrik

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.157