23948sdkhjf

Bornholmsk maskinværksted får nye ejere

Det bornholmske rederi Ocean Prawns har købt halvdelen af KH Maskinværksted. Det skriver TV2 Bornholm.

Baggrunden er, at KH Maskinværksted de seneste år har haft høj vækst og derfor efterhånden er vokset ud af sine rammer i Rønne. Derfor ville direktør Claus Duevang gerne have en ny investor på banen, så det kunne blive muligt at bygge en ny fabrik.

- Dermed bliver det endelig muligt at realisere den vækst og de ordrer, der venter. Samtidig glæder jeg mig til at kunne fokusere på drift og udvikling af KH Maskinværksted, da der nu er kommet ro på den finansielle del. At jeg desuden får en god sparringspartner og en professionel bestyrelse, ser jeg meget frem til, fortæller Claus Duevang ifølge TV2 Bornholm.

KH Maskinværksted fremstiller stålkonstruktioner, specialiserede produkter og procestekniske løsninger som underleverandørarbejde.

Virksomheden havde i 2018 et bruttoresultat på 6,7 mio. kr. og et overskud før skat på 0,5 mio. kr. Ifølge regnskabet var der 17 medarbejdere.

Originalartikel: http://www.tv2bornholm.dk/?newsID=222837

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.643