23948sdkhjf

Politi på herrens mark efter alu-tyveri

Forrige weekend blev der stjålet mellem 12 til 15 tons aluminium ved Enstedværket i Styrtom tæt ved Aabenraa.

Politiet er stadig på bar bund. Politikommissær Jens Peter Rudbeck, der leder efterforskningen, siger, at man uden video eller vidner er lidt ’på herrens mark’.

Det skriver Jydskevestkysten

Det er Aabenraa-virksomheden Rimeco, der ejer værket, og som også står for nedrivningen.

Direktør Klaus Peter Riggelsen fortæller, at det kræver en del at slippe afsted med så mange ton aluminium.

- Hegnet er blevet åbnet, og man er så kommet ind med et eller flere køretøjer. Hvordan de har læsset de mange tons aluminium, ved jeg ikke, men de har vidst, hvad de er kommet efter, for det er udelukkende aluminium, der er blevet stjålet, siger Klaus Peter Riggelsen.

Hverken Jens Peter Rudbeck eller Klaus Peter Riggelsen tror, det er sidste gang, man oplever en sag som denne.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095