Foto: Vindmølleindustrien

Leverandørernes vækstforventninger til de kommende tre år er overordnet positive, og den generelle holdning blandt de adspurgte i Vindmølleindustriens leverandøranalyse synes at være fremgang fremfor nedgang.

Vurderet over de kommende tre år forventer 77 pct. en stigning i eksporten på 10 pct. eller mere. Endnu lysere ser det ud på omsætningssiden, hvor 89 pct. forventer en stigning på 10 pct. eller mere og hele 20 pct. forventer en stigning med 50 pct. eller mere.

Leverandøranalysen 2018 afslører også, at der er en gruppe af virksomheder som forventer status quo eller en mindre tilbagegang. Dette kan tilskrives den markante konkurrencesituation i vindmølleindustrien.

En vækst, der hovedsageligt forventes at komme fra Danmark, Nordeuropa (inklusive Rusland) og Kina, der tilsammen udgør 70 pct. af leverandørernes forventede omsætningsvækst i indeværende regnskabsår. Flere områder synes ikke at være i spil for leverandørerne, heriblandt Sydamerika, men det har en meget naturlig årsag, mener Steen Broust Nielsen, vice president hos Wood Mackenzie.

- Det forhold at de danske underleverandørers omsætning kommer fra Danmark, Norden, Europa og Kina, det hænger ligeså meget sammen med deres kunders "footprint", som det hænger sammen med, hvor slutmarkederne faktisk er, og forventningen til de væsentlige markeder afspejler nærmere det nuværende footprint end væskstmarkederne. Grunden til at så få peger på Sydamerika har altså ikke med væksten at gøre, Sydamerika vokser rigtig meget, men de leverandører, der er væsentligt engageret i for eksempel Brasilien, de er allerede i Brasilien, fordi der er og har været krav om local content, forklarer Steen Broust Nielsen.

Det bliver svært at være lille i fremtiden
Ikke mindre end 93 pct. mener, at prispres i høj eller nogen grad er en udfordring for vindbranchen som helhed. Et forhold der ikke kommer bag på Steen Broust Nielsen, der peger på flere faktorer, der er årsag til dette prispres.

- Den globale brug af auktioner, og endvidere teknologineutrale auktioner, samt at cost reduktioner på sol fortsætter, lægger alt sammen et betydeligt pres på leverandørerne for at få deres langsigtede priser længere ned. Vi ser et par ting, der har effekt. Det ene er konsolideringen af jagten på "economy of scale", da stordriftsfordele er en måde at få "unit cost" ned. Samtidig, så ser vi den her teknologi-konvergens. De store spillere kan ikke længere bare være vindspillere. De skal vide noget om sol, energilagering og så videre. Man skal altså kunne flere og flere ting, og det stiller også krav til størrelse og kompetencer. Det bliver svært at være lille i fremtiden.

Anden bølge konsolidering
Den store udfordring med prispres, vil ifølge Steen Broust Nielsen resultere i en anden bølge af konsolidering, der vil ske i underleverandørlaget. Han peger især på det forhold, at OEM’erne beder leverandørerne om at ”læne sig fremad”, hvilket skal forstås som det forhold, at OEM’erne har brug for, at leverandørerne forpligter sig på en komponentpris i 2021, så disse priser kan bruges i auktioner afholdt i 2018. Og en sådan forpligtelse kræver volumen, påpeger Steen Broust Nielsen.

- Leverandørerne indenfor hver komponentgruppe går måske fra globalt set at være 50 mindre eller større leverandører til at være fem. Det betyder, at vi nok kommer til at se en anden bølge af konsolidering i leverandørlaget. Hvis ikke man er i gang med at købe nogle og blive større, så skal man se at blive købt.

I leverandøranalysen 2018 fremgår det dog ikke så entydigt. 80 pct. af leverandørerne peger på ”Leverandørsamarbejde, konsolidering og/eller partnerskaber” som den mest gangbare mulighed for nedbringelse af LCOE, men meget få forventer både at købe og blive opkøbt. Det kunne tyde på, at leverandørerne selv i høj grad ser til samarbejde og partnerskaber, fremfor konsolidering.

Kilde: Vindmølleindustrien