23948sdkhjf

Sygeplejerskes gode idé er blevet til hospitalsrobot

Genoptræningsrobotten Robert træner nu patienter i kliniske tests på Odense Universitetshospitals geriatriske afdeling, for at reducere komplikationer for patienter, så deres indlæggelse bliver kortere og rehabiliteringsforløb ligeså. 

Robotten fungerer ved, at personalet først med bevægelse viser den, hvordan den skal træne den enkelte patient. Robotten gentager derefter den ønskede bevægelse på præcis samme måde et indtastet antal gange. Behandleren kan således bruge tiden til at tale med patienten eller til at træne andre patienter i samme rum. Ved den mindste modstand fra patienten stopper robotten straks. 

Bag genoptræningsrobotten står virksomheden Life Science Robotics. Der er netop opnået CE-mærke til Robert, t og der er indgået aftale med forhandlere i stort set hele Europa. 

Life Science Robotics arbejder også på, at robotten også skal kunne lave såkaldt "aktiv mobilisering", hvor den i dag kan håndtere ’passiv mobilisering’. Det forventes, at denne funktion kan tilbydes fra medio 2019. Der arbejdes også på et modul, som hjælper lammede mennesker med at genopbygge forbindelse mellem hjerne og lemmer ved bevægelse af den lammede kropsdel. 

En god ide og snak i hjemmet
Ideen til genoptræningsrobotten kommer fra den danske sygeplejerske Carina Lykke Jensen, som i sit daglige arbejde kunne se, at patienterne ikke fik tilstrækkelig genoptræning. 

Træningen foregår kun i dagtimer på hverdage, når der er travlt nedprioriteres det. Desuden er træning af en sengeliggende patient en fysisk krævende og slidsom opgave med mange ensformige, gentagne bevægelser af patienternes ofte tunge arme og ben. Her kommer genoptræningsrobotten Robert til sin ret, fordi den kan træne patienterne hver dag. 

Carina Lykke Jensen delte sine tanker om optimering af træning til sengeliggende og immobile patienter med sin mand, Lasse Thomsen, der er robotfabrikant og iværksætter i firmaet LT Automation. Sammen satte de sig ned og tegnede de første skitser til genoptræningsrobotten. 

- Det er fantastisk at vide, at vi nu med Robert kan hjælpe patienter, som ellers kunne risikere at få flere komplikationer, og dermed være bundet længere end nødvendigt til sengen. Samtidig giver vi sygeplejersker, fysioterapeuter og andet sundhedspersonale et bedre arbejdsmiljø med færre tunge løft. Det er jeg stolt af at have fået ideen til, siger Carina Lykke Jensen.

Flere prøver rundt om i Danmark
Snart kommer robotten også i brug på Aalborg Sygehus. Derefter starter en generel intro og prøveperiode på Hobro Rehabiliteringscenter samt i Aarhus Kommune i oktober/november. 

Forventningen er, at mange patienter på sygehuse og plejecentre kan have glæde af genoptræningsrobotten, som er fleksibel og kan behandle mange patienter i døgnet, når det passer ind deres rytme.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079