23948sdkhjf

Skandinavisk topmøde hos Teknos

Scandinavian Coating 2011: Malingproducenten vil skaffe nye kunder fra hele Skandinavien på årets overflade-messe i Øksnehallen.
Der var godt besøgt på Teknos’ stand allerede fra morgenstunden onsdag, og der var derfor ikke noget at sige til, at humøret var højt, da Metal Supply kiggede forbi for at lodde messe-stemningen.

- Jeg havde før messen et håb om, at jeg kunne få en god snak og kontakt med fire nye kunder, og der har jeg allerede været i kontakt med de to. Derudover forventer jeg at komme til at møde nogle af alle vores faste kunder, som vi måske ikke ser så tit og vise dem nogle af vores nyheder, siger Henrik Hansen, der er markedschef for Teknos’ metalafdeling.

En helt anden messe
Malingproducenten havde benyttet lejligheden til at samle koncernens sælgere fra både Danmark, Sverige og Norge, og Scandinavian Coatings nye skandinaviske profil passer derfor som fod i hose hos Henrik Hansen og Teknos.

- Jeg synes, at det giver en synergi, at vi nu har fået nordmændene og svenskerne med. Det er en helt anden messe. Det er blevet rigtig godt, forklarer markedschefen og tilføjer:

- Det er også rigtig godt, at messen er flyttet til København. Jeg synes, det er fantastisk, at man kan have en messe inde midt i byen i stedet for ude på en bar mark.

Fokus på miljøet
Han lover derfor, at Teknos også er at finde på Scandinavian Coating om to år, hvis der fortsættes med det nye koncept.

På årets messe er det især de miljørigtige løsninger, der er i fokus hos Teknos; det være sig vandbaserede produkter, pulver og miljømaling. Men derudover har man også en nyhed med i ærmet.

- Vi har som noget helt nyt indgået et samarbejde med Hensel, der laver brandhæmmende maling, og dem præsenterer vi også på vores stand, slutter Henrik Hansen.

Læs flere artikler om Scandinavian Coating 2011:
Jyder søges hos Scandi Supply
Overflade-messe er blevet mere international
Forrygende messestart hos Wagner
Overflade-guru til København
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094