23948sdkhjf

Tidligere Grundfos-formand vil ikke uddybe exit

Formand for Poul Due Jensens Fond, der ejer hovedparten af Grundfos, Jens Bager, valgte mandag at fratræde sin post sammen med næstformand Ingelise Bogason og bestyrelsesmedlem Anne-Birgitte Albrechtsen.

Begrundelsen lød i en kortfattet pressemeddelelse fra Poul Due Jensens Fond, at de tre medlemmer har ønsket at ”udtræde grundet uenighed om strategien for fonden”.

Overfor Børsen ønsker Jens Bager ikke at uddybe, hvad uenighederne består i, og han understreger, at uenigheden har været i bestyrelseslokalet.

På spørgsmålet om hvilken retning han og de to øvrige fratrådte bestyrelsesmedlemmer ønskede, at fonden skulle gå i, svarer han til Børsen:

- Jamen det er et godt spørgsmål. Men det ligger netop i strategien, at det er noget, vi har diskuteret internt i bestyrelsen. Og der har været en grundlæggende uenighed, hvilket beskriver det allerbedst. Det er internt i bestyrelsen, at strategien diskuteres, og den nuværende bestyrelse melder strategierne ud fra bestyrelseslokalet. Så det kan jeg ikke kommentere, og det må jeg faktisk heller ikke. Det er jeg ked af, for jeg ville godt kunne sætte flere ord på, men det ligger netop i sagens natur, at det er en intern bestyrelsesdrøftelse. Og det skal de, der sidder tilbage i bestyrelsen være dem, der melder ud om.

Jens Bager blev valgt som bestyrelsesformand i marts og skulle efter planen have været på valg igen i 2022.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093