23948sdkhjf

Stor optimisme hos NTF-Aalborg

Med en flot omsætningsfremgang på 40 % og en meget tilfredsstillende indtjening det seneste år er optimismen til at tage og føle på hos NTF-Aalborg.
Virksomheden, der har til huse i Støvring, er en nichevirksomhed, hvis kernekompetence er rustfri tråd og rundstål til levnedsmiddel- og medicinalindustri.

- Vi har haft fremgang inden for alle vores fire produktområder: Hygiejneudstyr, procesudstyr, maskinafskærmning og underleverandørarbejde – så man må sige, at vi på trods af krisen er kommet godt igennem med positive resultater, udtaler direktør Tommy Søndergaard.

Satser på øget eksport
Den øgede omsætning stammer primært fra et godt salg til hjemmemarkedet og Norge, men NTF-Aalborg har også i løbet af det seneste år udvidet sit netværk af agenter og importører markant, idet man satser aktivt på en øget indsats i de tysktalende lande og Holland. Eksporten udgør i dag 35 % af omsætningen.

- Vi har en del større projekter i gang, blandt andet i form af en stor ordre på krabbekurve til Rusland, riste til Holland og et større antal vogne til Danmark. Og vi har faktisk også lagt ganske ambitiøse budget- og vækstplaner for de kommende år, slutter salgsdirektør Jørgen Ravn optimistisk.

For at møde både nye og eksisterende kunder fra hele Europa udstiller NTF-Aalborg igen i år på Dansk Eksportforenings fællesstand på ”European Seafood Exposition” i Bruxelles den 3.-5. maj 2011.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094