23948sdkhjf

Stor fremgang hos SP Group

Både omsætning og driftsindtjening blev markant forbedret hos den danske plastkoncern i 2010.
- Afsætningen af plast og overfladebelægning til stort set alle industrier steg markant. Vi realiserede særligt høje vækstrater i vort salg til medico og cleantech industrierne, konkluderer SP Group i deres 2010-regnskab.

Koncernens omsætning steg med 24,9 % til 851,9 mio. kr. Salget i udlandet steg hurtigere end salget i Danmark og udgør nu 46,4 % af omsætningen mod 42,8 % i 2009. SP Group melder om høj vækst i både Nordamerika og Asien.

Højere effektivitet
Koncernens driftsindtjening (EBITDA) steg fra 40,2 mio. kr. i 2009 til 83,0 mio. kr., hvilket er det hidtil højeste. Resultat før skat endte på 28,8 mio. kr. mod et underskud på 14,5 mio. kr. året før.

- Stigningen skyldes dels det højere aktivitetsniveau, dels en generelt højere effektivitet internt samt resultaterne af de foregående års udflytninger og arbejde med at optimere produktmikset, skriver SP Group i sit regnskab.

Nye fabrikker taget i brug
Også i fjerde kvartal var der markant fremgang. Her omsatte SP Group for 220,7 mio. kr., hvilket var 21,5 % mere end samme kvartal året før.

Til gengæld faldt EBITDA til 17,7 mio. kr. fra 20,6 mio. i fjerde kvartal 2009. Resultatet før skat og minoriteter blev forbedret med 0,8 mio. kr. til 6,8 mio. kr.

- Resultatet i fjerde kvartal er som forventet negativt påvirket af indkøringsomkostninger til tre nye produktionsenheder i Kina, Brasilien og Polen samt overflytningen af sprøjtestøbeaktiviteterne fra Phasion Group i Skive til SP Mouldings fabrikker i Stoholm, Juelsminde og Polen, skriver SP Group.

Beskeden vækst i 2011
I 2011 forventes fremgangen at være på et lidt mere beskedent niveau. Der forventes et lidt større resultat før skat og minoriteter i 2011 end i 2010 og et lidt højere aktivitetsniveau.

- Vi vil lancere en række nye produkter og løsninger til kunder i specielt health care, cleantech samt fødevarerelaterede industrier. Disse nye løsninger forventes at bidrage til vækst og indtjening, skriver SP Group.

Til gengæld ser man stadig stor usikkerhed i den europæiske økonomi, og desuden vurderer man at de fleste kunder er færdige med, at genopbygge lagrene.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079