23948sdkhjf

Automatik 2018: SMC viser bredden

Automations-eksperten er fast inventar på messen i Brøndby Hallen

Der er formentlig ikke mange besøgende på Automatik 2018, der ikke kender SMC efter 20 år på dansk jord. Det afholder dog ikke virksomheden fra at komme igen år efter år.

- Det gør vi selvfølgelig for, at kunderne skal se, hvad vi har med af årets nye spændende produkter, men også for at komme ud og hilse på vores kunder og få dialogen med dem, siger salgschef Joan Nowak, da Metal Supply fanger hende tirsdag eftermiddag.

Og selv om virksomhedens kendtheds-faktor er høj, så er det stadig muligt at finde nye kunder på en messe som Automatik.

- Der popper hele tiden nye, spændende kunder op, og det er dem, vi gerne vil have en dialog med, fortæller Joan Nowak, og uddyber:

- Vi kan se, vi får masser af leads ud af det, og de andre år har vi fået mange spændende projekter, som er kommet på baggrund af messen.

Blandt de hotte emner på messen er selvfølgelig Industri 4.0, og her har SMC som mål at få de lidt luftige visioner ned på et brugbart niveau for kunderne. Netop derfor har virksomheden taget et bredt spektrum af produkter med. 

- Vi har markedets bredeste program inden for automationskomponenter, men det, der er vigtigt for os, er ikke så meget at vise komponenterne, men at vise at vi kan komme med brede løsninger. Det er derfor vi har elektriske komponenter og proceskomponenter som for eksempel magnetventiler til gasser og væsker med, fortæller Joan Nowak, der dog også har fundet plads til deciderede produktnyheder.

- Vi har vores IO-link-kompatible pressostat, som er noget af det, der vinder rigtig meget frem lige for tiden. Vores trådløse fieldbus-system er også en nyhed, og så har vi en ny positioneringscensor med, og en rigtig problemløser i form af en sugekop med et fast greb i folieindpakkede emner, tilføjer hun.

Også når det gælder mulige automationsløsninger på kundens problemer, sigter Joan Nowak og resten af SMC bredt.

- Det er selvfølgelig automationskunder, vi henvender os til, men også robotbranchen. Samtidig med at vi kan lave nogle løsninger, der er et alternativ til robotter. Måske vil det være bedre for nogle, at de får en pneumatisk eller elektrisk løsning, siger Joan Nowak.

- Vi har haft flere eksempler på kunder, der egentlig kom med det formål at finde en robotløsning, men hvor vi så i dialog har kunnet vise dem en anden løsning eller måske en kombination, slutter hun.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08