23948sdkhjf

Automatik sætter spot på Industri 4.0

Årets Automatik-messe byder på en række oplæg om varme emner som Big Data, kunstig intelligens, IOT og cloudtjenester.

Vil man have friske input om alle de nye begreber som smart produktion og Industri 4.0, så er der en god lejlighed ved Automatikmessen.

Onsdag 12. september kommer der ikke færre end otte oplæg i løbet af dagen om de nye teknologier.

Der bliver oplæg fra Beckhoff Automation om, hvordan maskinbyggere kan bruge Internet of Things og Industri 4.0 i praksis, mens Ole Kjeldsen fra Microsoft vil fortælle om Microsofts platform og analyseværktøj.

En anden stor leverandør til industrien, Festo, vil fortælle om brugen af Industri 4.0-teknologi på Festos egne produktionsanlæg i Tyskland. Claus Holm fra Festo vil fortælle, hvordan det er muligt at spare energi, gøre arbejdsgange lettere og optimere fejlfinding.

Kunstig intelligens
Seniorspecialist Michael Nielsen, Teknologisk Institut, vil komme ind på mulighederne for at bruge kunstig intelligens i robotter og maskiner.

Michael Sass Hansen fra firmaet Brainsquad vil give nogle eksempler på konkret anvendelse af kunstig intelligens. Firmaet har blandt andet hjulpet virksomheder inden for trykkeribranchen, den farmaceutiske industri og finanssektoren til at bruge kunstig intelligens. Ifølge Michael Sass Hansen buldrer udviklingen afsted inden for kunstig intelligens.

Big Data
Et andet emne, som er meget oppe i tiden, er Big Data. Her vil projektleder Peter Lemchke Frederiksen fra Teknologisk Institut, give en status. Han mener, at virksomhederne kan udnytte data til at effektivisere deres produktion og til at udvikle nye produkter.

Lasse Staal fra AddiFab vil give sit bud på, om hyperfleksibel produktion er mulig, og han vil blandt andet tale om 3D-print og om kvalitetssikring, når man kører småserie-produktion.

Alle de nye digitale teknologier vil kræve nogle nye kompetencer. Somil Gupta fra Bosch Rexroth vil udlægge (på engelsk), hvilke kernekompetencer der kræves til en digital produktion, og hvordan man i praksis kan starte nu med at udvikle de kompetencer. Han vil krydre oplægget med case-historier.

Automatikmessen beder interesserede om at tilmelde sig til oplæggene på forhånd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156