23948sdkhjf

Nymark & Fogh Teknik runder det første årti

Den østjyske maskinfabrik fejrer 10 års jubilæum den 31. august

- Vi startede op med mig selv som eneste ansatte i 2008. Det var i nogle mindre lokaler i Ørum Djurs, og vi kun ansætte den første mand i 2010. Og så har det eller udviklet sig fornuftigt successivt, fortæller Søren Nymark den korte version af Nymark & Fogh Tekniks historie.

Lokalerne i Ørum blev dog for små, og i 2012 rykkede virksomheden til 2 000 kvadratmeter i Grenaa, hvor man også har til huse i dag. Samtidig er medarbejderstaben vokset til 15 medarbejdere.

Nymark & Fogh Teknik er specialiseret i spåntagende bearbejdning – specielt i aluminium. Men fra starten var det ikke givet, at man ville specialisere sig i det lette metal.

- Der var vi bredere. Vi kørte helt klart i alle materialer, da vi startede, men det er en bevidst handling, at vi er sigtet mod aluminium, fortæller Søren Nymark.

Maskinparken tæller i dag en række 4- og 5-aksede bearbejdningscentre og også en enkelt robotcelle – og den østjyske maskinfabrik er specialiseret i spåntagende discipliner som fræsning og drejning, men tilbyder blandt andet også savning, afkortning og svejsning.

Maskinparken er endda lige blevet udvidet med endnu et nyt medlem.

- Vi har netop investeret i et nyt 4-akset bearbejdningscenter, der kommer i denne uge. Det er en Doosan DNN 6700, hvor vi skal køre nogle aluminiumskomponenter, siger Søren Nymark.

Jubilæet bliver fejret fredag den 31. august klokken 13-17 på Energivej 14 i Grenaa, hvor alle kunder, leverandører, samarbejdspartnere og venner af huset er velkomne til at lægge vejen forbi.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093