23948sdkhjf

Mærsk storsælger men kerneforretningen taber penge

Opkøb og vækst dominerer regnskabet for A.P. Møller-Mærsk, der netop er offentliggjort via fondsbørsen

Opkøb har skabt stærk vækst hos A.P. Møller-Mærsk. Samtidig skal Maersk Drilling børsnoteres, viser regnskabet for første halvår. Den store vækst er dog ikke omsat til overskud for den lyseblå gigant.

Selskabet, der er verdens største inden for containerfragt, omsatte for markante 18,8 mia. dollar i første halvår, en solid stigning fra samme periode 2017, hvor omsætningen lød på 14,8 mia. dollar.

Sidste år købte A.P. Møller-Mærsk rederiet Hamburg Süd, hvilket har bidraget kraftigt til væksten. Med opkøbet voksede omsætningen med 12 pct., uden med 8 pct.

- Med en stigning i omsætningen på 24 pct. i andet kvartal leverer vi fortsat god vækst.

- Sidste års opkøb af Hamburg Süd bidrog positivt til væksten i vores Ocean-segment, og vi er tilfredse med at se organisk vækst i non-Ocean, skriver administrerende direktør Søren Skou i regnskabet.

A.P. Møller-Mærsk venter, at omsætningen for hele året når 40 mia. dollars.

På resultatsiden eksploderede overskuddet til 2,8 mia. dollars fra -1 mio. dollars i første halvår 2017.

Overskuddet er dog stærkt hjulpet af frasalg og divisioner, der står til at blive udskilt. Uden disse gav A.P. Møller-Mærsk et underskud på 305 mio. dollars for de fortsættende aktiviteter.

- Vi lykkedes med at nedbringe vores enhedsomkostninger markant i Ocean efter et første kvartal, der blev udfordret på kapacitetssiden, som følge af integrationen med Hamburg Süd, og på netværkssiden.

- Profitabiliteten var, som følge af højere brændstofpriser, på et utilfredsstillende niveau. For resten af året forventer vi forbedringer i indtjeningen drevet af lavere enhedsomkostninger og højere fragtrater, skriver Søren Skou i regnskabet.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111