23948sdkhjf

Vesttherm: Succeskriteriet for eksport er "Made in Denmark"

Elforsk Prisen var katalysator for udviklingen af ny brugsvandsvarmepumpe og en udvidelse af produktionen

- Vores kunder i udlandet køber vores brugsvandsvarmepumper, fordi de er produceret i Danmark, der er kendt for høj kvalitet, høj effektivitet, fleksibilitet og unikt design.

Sådan lyder det fra direktør Torben Lauridsen fra Esbjerg-virksomheden Vesttherm, der var med til at vinde Elforsk Prisen 2015.

Med støtte fra Elforsk udviklede Vesttherm bl.a. sammen med Teknologisk Institut en brugsvandsvarmepumpe i Energiklasse A+, så virksomhedens primære produkt, der retter sig mod enfamiliehuse, var klar til at matche kravene EU’s Ecodesign-direktiv.

Produktion i Danmark
Siden prisuddelingen i 2015 har Vesttherm investeret over 30 mio. kr. i bygninger og maskinpark. Med en ny fabrik i Esbjerg er antallet af modeller øget fra 4 til 14, så Vesttherm nu også kan levere mindre brugsvandsvarmepumper til lejligheder og større til rækkehuse. 

Torben Lauridsen fortæller, at Vesttherm undersøgte ti forskellige lande, inden beslutningen om at udvide i Esbjerg blev truffet. I to af landene var der forhandlinger med lokale borgmestre helt ned på detalje-niveau. En undersøgelse blandt Vesttherms kunder viste imidlertid, at det er et argument i sig selv, at varerne er ’Made in Denmark’, for det borger for en lang række energi-, miljø- og designmæssige dyder.

Resultatet blev en udvidelse og en automatisering og digitalisering af produktionen i Esbjerg.

- Vi har nu lidt færre ansatte, men uden denne investering havde vi slet ikke produktion i Danmark, fastslår Torben Lauridsen fra Vesttherm, der meget snart lancerer ekstra miljøvenlige varmepumper.

HFC med propan som drivmiddel
Med støtte fra Miljøstyrelsens MUDP-pulje er det lykkedes at erstatte drivhusgassen HFC med propan som drivmiddel.

I 2024 lancerer EU en ny model for sin miljømærkning, og til den tid vil der være uhyre svært at sælge varmtvandsbeholdere uden en varmepumpe. Nogle lande har taget forskud på disse regler, ligesom der i de næste år vil være fokus på udfasning af HFC-gasser. Torben Lauridsen vurderer, at Vesttherm – bl.a. understøttet af det forskningsmiljø, der tilbydes via Elforsk og MUDP – står godt rustet i kampen mod konkurrenterne. 

Artiklen er bragt i samarbejde med Dansk Energi og journalist Jesper Tornbjerg

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094