23948sdkhjf

Flyttede 80 ton tung reol på 3½ dage

Da Dantherm stod overfor flytningen af en stor pallereol, var hastigheden og ikke mindst det, at produktionen kunne fortsætte afgørende.

- Det gik over al forventning. Selvom det jo ikke gik, som vi havde planlagt – for det gik jo meget hurtigere, indleder Niels Johnson, der er PTD manager hos Dantherm i Skive, i en pressemeddelelse.

Integos maskin- og fabriksflytningsafdeling havde estimeret, at flytningen ville tage en uge. Det var et oplæg, som Niels Johnson først var betænkelig ved, da det andet tilbud, han havde indhentet, lød på 24 dage:

- Jeg havde lagt lidt elastik ind, hvis det tog længere tid. Men at Intego så kommer i mål på den halve tid af deres bud, fordi de har det rigtige udstyr og viden, det er godt gået!

Dantherm er leverandør af produkter og løsninger til indeklima. Her vækker flytningen og projektets hastighed begejstring, fordi det har afgørende betydning for deres produktion.

Flytningen sikrer en optimeret produktion
Reolen er 6 meter høj, 25 meter bred, 10 meter dyb og rummer i alt tre etager, som hver i sær har plads til cirka 12 paller med færdige produkter. Det er en gennemløbsreol med princippet ”first in – first out”:

- Vi havde brug for plads til ekstra reoler i vores forsendelsesområde. Efter flytningen har vi fået 700 flere produktpladser på lageret. Det betyder, at vi har fået mindre truckkørsel, fordi vi ikke længere skal opbevare produkterne forskellige steder, men har plads til dem et sted. Samtidig har den mindre kørsel og produktflytning også en arbejdsmiljømæssig gevinst, fortæller Niels Johnson.

Inden der blev taget hul på flytningen af reolen, skulle man flytte de otte kraner, der er koblet til produktionslinjen. Kranerne blev flyttet efter arbejdstid, så de var klar til brug dagen efter:

- Intego flyttede kranerne og lavede belastningsprøverne om aftenen, så de var sikkerhedsgodkendt, når vi mødte ind om morgenen, siger Niels Johnson.

Om årsagen til, at flytteopgaven ikke tog længere tid, siger Claus Kristoffersen, der er leder for Integos Maskin- og Fabriksflytningsafdeling:

- Den tid, hvor reolen var skilt ad, var afgørende for Dantherm, der var presset på reolplads. I stedet for at skille hele reolen ad, så flyttede vi nogle mindre sektioner ad gangen. Det kan vi kun, fordi vi har det rigtige udstyr og den viden, som det kræver at flytte op til 40 tons på en gang.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079