23948sdkhjf

Jensen Group tjener godt i 2017

Producent af ilæggere, strygemaskiner og industrielle vaskemaskiner Jensen Group på Bornholm kommer godt ud af 2017.

Det skriver Bornholms Tidende.

Årets resultat lander på 21,1 millioner euro, hvilket svarer til 156,98 millioner kroner. Det er en forbedring på 29,7 millioner kroner i forhold til 2016.

Der er også forbedringer på omsætningen. Faktisk er virksomheden gået 6,3 procent frem til 2,52 milliarder kroner.

Resultatet af den primære drift er steget med 19,2 procent til 222 millioner kroner og resultatet før afskrivninger er på 254,45 millioner kroner, hvilket er 20,2 procent bedre end i 2016.

Her to måneder inde i det nye regnskabsår har virksomheden 8 procent flere ordrer i hus end sidste år, hvilket koncernen anser som en stærk start på 2018.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094