Referencer har 64-årige Levi Jensen mange af. Specialet er konstruktioner i stål og ikke mindst de såkaldte rumgitterkonstruktioner, som Amfiscenen ved Brandts Klædefabrik i Odense og Prismen i København er eksempler på.
Opgaverne har Levi Jensen været involveret i, og i denne uge kom det desuden frem, at han er udpeget til at stå for stålkonstruktionen til det tårn, som skal udgøre højdepunkt for klatreparken "Camp Adventure" på Sydsjælland.
Interessen for materialet går længe tilbage.
- Allerede på ingeniørstudiet fik jeg en betydelig interesse for stålkonstruktioner. Jeg søgte derfor ind hos ISC rådgivende ingeniører, da jeg var færdig, og så var grundlaget lagt, fortæller han.
Han fremhæver, at interessen for rumgitterkonstruktioner hurtigt kom til og ikke mindst blev udvidet hos Scan Space A/S, hvor Levi Jensen var ansat fra 1984-1993.
Selve ingeniørstudiet blev han færdig med i 1976. Han er uddannet konstruktionsingeniør fra Haslev Teknikum.
- Det stod mig fuldstændigt klart helt fra folkeskolen, at jeg ville være ingeniør, og jeg gik den lige vej. I og med, at jeg har været så målrettet, blev jeg ingeniør i en ung alder. Jeg var færdig som 23-årig, fortæller han.
I dag er han selvstændig og har været det siden 2003.
- For mig har det at være selvstændig betydet, at jeg har kunnet sprede mine aktiviteter mere ud og arbejde med flere aktører, fortæller Levi Jensen og fremhæver i den forbindelse samarbejdet med blandt andre spanske Urssa og ISC Rådgivende Ingeniører, som han fortsat har kontakt til.
Han tilhører den danske stål-elite
Parkens tagkonstruktion er blandt Levi Jensens referencer. Projektet fremhæver han selv som det, han er mest stolt af, men drømmen er at tilføje mange flere. Og senest er han udpeget til at stå for stålkonstruktionen til et storstilet tårnprojekt