23948sdkhjf

Erhvervspris til Jual

Tirsdag modtog aluminiumsvirksomheden Hedensted Kommunes Erhvervspris 2017.

Det er gået stærkt, siden Anders Kjær Jørgensen i 2000 blev ansat hos Jual i Juelsminde. Dengang havde virksomheden 35 medarbejdere og en omsætning på 34 mio. kr.

I dag har koncernen cirka 201 ansatte – heraf 110 på fabrikken i Juelsminde – og omsætningen har rundet 300 mio. kr. Virksomheden udvidede i 2003 med en fabrik i Kina, som beskæftiger cirka 60 medarbejdere, og man er i fuld gang med at sælge produkter på det kinesiske marked.

- Jual A/S har udviklet sig til et stærkt navn i branchen og har som nichevirksomhed formået at skabe vækst såvel nationalt som internationalt. På den måde har virksomheden været med til at sætte Hedensted Kommune på landkortet, siger Flemming Laursen, medlem af dommerkomiteen.

Ifølge dommerkomiteen, der består af lokale erhvervsledere, har Anders Kjær Jørgensen udvist stor professionalisme ved at sammensætte sine bestyrelser med de rette kompetencer og således, at bestyrelserne skaber maksimal værdi. Desuden er det af stor betydning, at ledelsen i de enkelte selskaber i Jual Group er medejere og partnere.

Dommerkomiteen fremhæver desuden Anders Kjær Jørgensen som en aktiv og synlig aktør i lokalområdet, hvor han for et par år siden var en af drivkræfterne bag revitaliseringen af Hotel Juelsminde Strand.

Læs mere om: Jual
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078