2018 blev et vækstår hos den østjyske producent af tagtilbehør til byggeindustrien. Det skriver Horsens Folkeblad.
- Vi er en bredt funderet virksomhed, og det gør os stærke i markedet. Året bød ikke på store forandringer. Det var mere af det samme. Vores medarbejdere går på arbejde hver dag for at gøre det bedre end i går, og takket være dem kan vi dygtiggøre os inden for vores felt, vinde lidt markedsandele og vækste, siger administrerende direktør Ib Floutrup til avisen.
Også medarbejderstaben voksede og rundede i 2018 130 styk – og den forventer Ib Floutrup vil vokse yderligere i 2019.
- Vi tilpasser løbende, da vi har en kort ordrehorisont. Vi kan kun se tre uger frem, men forventer da at vokse i fremtiden også, siger han til Horsens Folkeblad.
Originalartikel: https://hsfo.dk/hedensted/Det-gaar-helt-efter-planen-hos-Jual-2018-fremgang-sikrer-rekordregnskab/artikel/219877
| mio. kr. | 2018 | 2017 |
|---|---|---|
| Bruttofortjeneste | 74,5 | 59,5 |
| Resultat før af- og nedskrivninger | 16,5 | 9,8 |
| Resultat før skat | 12,2 | 5,6 |
| Årets resultat | 9,5 | 4,4 |
| Balancesum | 64,2 | 70,9 |
| Egenkapital | 28,0 | 27,0 |
| Antal ansatte | 133 | 112 |
| Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2018 | ||
