23948sdkhjf

E. Aabo Andersen får ny direktør

Den fynske producent af overfladebehandlingsanlæg har hentet forstærkning hos Ib Andresen Industri.

- Jeg har gennem længere tid overvejet den fremtidige ledelse af virksomheden, udtaler ejer Claus Aabo Andersen.

- Jeg har selv mest lyst til at beskæftige mig med udvikling af vores industrilakeringsanlæg og sælge dem til internationale kunder og mindre lyst til daglige opgaver med drift af virksomheden. Jeg har derfor sammen med min bestyrelse besluttet at ansætte Per Rasmus Rasmussen som administrerende direktør med tiltrædelse medio november 2017, fortsætter han.

Claus Aabo Andersen fortæller ligeledes, at virksomheden er vokset til det dobbelte i løbet af de seneste fem år.

Den nye direktør har mere end 25 års erfaring med sig som leder og koncerndirektør fra Ib Andresen Industri, hvor han blandt andet har været beskæftiget som direktør for profilvalsedivisionen. Her har han haft ansvaret for store internationale kunder, produktion og samarbejde med leverandører inden for stålbranchen, hvor vækst og udvikling med kunderne har været i fokus.

Målet med ansættelsen af Per R. Rasmussen er ligeledes at skabe yderligere vækst hos E. Aabo Andersen med fokus på at levere flere maleanlæg på markeder, hvor virksomheden har fodfæste samt vokse på nye markeder.

- Kunderne er rigtig glade for vores maleanlæg og evne til at tilpasse sig deres behov for blandt andet høje oppetider, god produktkvalitet med innovative og kundetilpassede løsninger, fortæller Claus Aabo Andersen.

- Nu får jeg mere tid til at beskæftige mig med den del, og med en målrettet direktør som daglig leder af virksomheden kan jeg koncentrere mig om det, som jeg er bedst til. Jeg er sikker på, at medarbejderne vil tage rigtig godt imod Per R. Rasmussen til at styre E. Aabo Andersen ind i en spændende og udfordrende fremtid, siger han.

E. Aabo Andersen har netop udvidet fabrikken i Svendborg, så der er skabt basis for mere plads til produktion og montage af maleanlæg og gerne større, mere komplicerede anlæg end hidtil.

Claus Aabo Andersen overtog virksomheden i 2008, og efter nogle vanskelige år i forbindelse med finanskrisen er det nu lykkedes at fordoble virksomheden og skabe gode resultater i de senere år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063