23948sdkhjf

Kraftig fremgang hos Sauer-Danfoss

Både omsætning og ordreindgang er steget markant hos hydraulik-koncernen i tredje kvartal.
Omsætningen for kvartalet steg med 55 % til 392,6 mio. dollars (2,1 mia. kr.) sammenlignet med en omsætning på 253,1 mio. dollars (1,3 mia. kr.) i tredje kvartal 2009.

Omsætningen i tredje kvartal steg 67 % i Nord- og Sydamerika, 45 % i Europa samt 76 % i Asien og Stillehavsregionen. Omsætningen steg 64 % i Propel-divisionen, 61 % i Work Function-divisionen og 49 % i Controls-divisionen.

Resultat overstiger forventninger
Virksomheden rapporterede en nettofortjeneste på 32,1 mio. dollars (168,0 mio. kr.) sammenlignet med et nettotab på 70,8 mio. dollars (370,5 mio. kr.) i tredje kvartal 2009.

- Vi er tilfredse med resultaterne for tredje kvartal, som klart overstiger vores forventninger. Historisk set er resultaterne i forhold til omsætningen for tredje kvartal altid faldet væsentligt som følge af den sæsonmæssige nedgang i omsætningen, siger CEO Sven Ruder, og fortsætter:

- I år har vi været i stand til at fastholde vores driftsresultat i forhold til omsætningen på niveau med andet kvartal på trods af den sæsonmæssige nedgang i omsætningen. Dette skyldes både de gode markedsbetingelser og det, at vi har afsluttet vores omstruktureringsaktiviteter i andet kvartal, hvilket gør det muligt for os at få fuld effekt af de medfølgende besparelser sammen med et fald i omkostningerne til omstruktureringer.

Solid ordrebog
I tredje kvartal 2010 modtog Sauer-Danfoss nye ordrer til en værdi af 406,8 mio. dollars (2,1 mia. kr.). Det er en stigning på 33 % i forhold til tredje kvartal 2009, hvor værdien af nye ordrer var 305,4 mio. dollars (1,6 mia. kr.). Ved udgangen af kvartalet var den samlede ordrebeholdning på 669,9 mio. dollars (3,5 mia. kr.). Det svarer til en stigning på 42 % i forhold til samme periode i 2009, hvor værdien af ordrebeholdningen udgjorde 470,4 mio. dollars (2,5 mia. kr).

- Vi har været forsigtige i årets løb. Vi ville være sikre på vores nye og højere driftsresultater i forhold til omsætningen som følge af de afsluttede omstruktureringsaktiviteter, og vi var bekymrede over usikkerheden i det eksterne miljø. Vores gode resultater i tredje kvartal har givet os tro på, at vi kan slutte året med et nyt og forbedret driftsresultat i forhold til omsætningen. Hertil kommer, at vi ser en fortsat styrke på vores markeder, som afspejler sig i vores ordrebeholdning og mængde af nye ordrer. Derfor opjusterer vi vores forventninger til hele 2010, siger Sven Ruder.

De nye forventninger til 2010 er en omsætning, som stiger med 35-40 % i forhold til niveauet i 2009 og et forventet nettoresultat på 1,85-2,35 dollars pr. aktie.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078