23948sdkhjf

Nyt 3D metalprintcenter i Danmarks baghave

Med to nye avancerede 3D-metalprintere fra PLM Group vil Lunds Universitet være helt i front i udbredelsen af additive manufacturing blandt virksomhederne i Sydsverige og Danmark.

Virksomheder i den sydsvenske region og Danmark får endnu en mulighed for at stifte bekendtskab med additive manufacturing ved hjælp af 3D-metalprint. Lunds Universitet har erhvervet to 3D Systems metalprintere fra PLM Group til sit Demo Lab for Additive Manufacturing. Det skriver PLM Group i en pressemeddelelse.

Virksomhederne i regionen får mulighed for at arbejde hands-on med printerne, trække på laboratoriets ekspertkompetencer og dermed få indblik i de fordele, anvendelsen af additive manufacturing kan tilføre deres virksomheder.

- Vi tilbyder virksomhederne en eksperimentel legeplads, hvor de kan teste deres opgaver af og se, om det giver mening for dem at kaste sig ud i at anvende additive manufacturing, forklarer professor i produktudvikling Olaf Diegel, der leder Lund Universitets Demo Lab:

- Hundredvis af virksomheder i regionen er meget interesserede i additive manufacturing, men de er ikke helt sikre på, hvordan de anvender teknologien, og hvordan den passer ind i deres virksomheds kontekst. Dertil kommer, at industrimaskinerne er ret dyre, og virksomhederne tøver med at investere i ny, avanceret teknologi, hvor de ikke vurderer, at de besidder kompetencerne til fuldt ud at høste fordelene ved at anvende den. Min vision er, at vores Demo Lab kan bidrage aktivt til udbredelsen af additive manufacturing blandt virksomhederne i regionen, fortsætter han.

Universitetets Demo Lab vil især fokusere på at undervise i omkostningseffektivt design af produkter, som skal fremstilles med additive manufacturing suppleret med værktøjsfremstilling med 3D-metalprint, hvor hovedfokus vil være værktøjer inden for områder som plastsprøjtestøbning, tyndpladebearbejdning og ekstrudering.

- Vi vil også selv fremstille mange rigtig cool emnedele for at kunne demonstrere fordelene ved additive manufacturing sammenlignet med brugen af konventionel bearbejdningsteknologi, siger Olaf Diegel.

Olaf Diegel forventer, at de nye printere vil være i fuld drift i Demo Lab på Lunds Universitet i begyndelsen af november.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11