23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny teknologi øger kapaciteten hos Hydra-Grene

Hydraulikproducenten har fået produktivitetsforbedringer på 30-45 procent.

Med et dalende antal nyuddannede industriteknikere har Hydra-Grene taget konsekvensen. Sammen med Symetri og OSP Eksperten har firmaet fået udviklet en robotintelligens, der automatiserer de manuelle processer i håndteringen af værktøjsskift i robottens arbejde. En af de store fordele ved dette er, at Hydra-Grene oplever en øget produktionskapacitet med op til 45 procent. Det skriver Symetri i en pressemeddelelse.

Løsningen – Intelligent Power Production - er baseret på CAM-softwaren GibbsCam. I Hydra-Grenes tilfælde anvendes den på basis af 3D-modeller fra Autodesk Inventor, men i princippet er løsningen en all-round løsning til de fleste typer 3D-software og CNC-maskiner. Hele produktionsprocessen styres centralt fra GibbsCam, som dermed eliminerer behovet for flere individuelle CNC-programmer.

- Vi har udviklet IPP til virksomheder, der ønsker en produktion med en oppetid på 99 procent eller derover. IPP er et unikt program med intelligent software, der indlagt i robotten overflødiggør en egentlig bemanding under produktion. Det gør, at vi kan håndtere tre skift af værktøjer uden bemanding. En pre-programmering fra programmet GibbsCam sikrer, at robotten ”ved”, hvad næste træk er, i tilfælde af, at noget skulle afvige i den aktuelle produktionsgang, siger Kim Vind Andersen fra Symetri.

Med den nye løsning kan næsten enhver medarbejder med en kort introduktion gå ind og fjerne fejlen, så cellen i robotten kan gå videre i sit arbejde, og dermed stilles der pludselig lavere krav til medarbejderens kvalifikationer.

- IPP-løsningen gør det enklere at lære folk op, og vi får frigivet vores programmør til andre spændende udviklingsopgaver, siger Peter Larsen, produktionsleder, Hydra-Grene.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.08