23948sdkhjf

Tocifret millionordre til Rival

Den østjyske maskinfabrik har fået godt fat i forsvarsindustrien, og har netop landet en ny millionordre på systemleverance af avancerede emner. Det giver travlhed i produktionen.

Den nye ordre skal leveres over de kommende år, skriver Rival i en pressemeddelelse.

- Produktionen af testemnerne starter op nu her og skal køres færdig inden årsskiftet, fortæller salgschef Christian Aarup fra Rival. Han har netop været i Schweiz sammen med Rivals administrerende direktør Carsten Tønnes for at forhandle de sidste ting på plads i forbindelse med ordrerne.

Kritiske emner
I løbet af foråret har Rival leveret de første kritiske emner til en type militærkøretøj. Den nye ordre er på to andre unikke emner til andre militærkøretøjer.

Ifølge Christian Aarup bekræfter ordrerne, at Rival har fået et godt tag i forsvarsindustrien og er lykkedes med gennem netværkssamarbejde at kunne fungere som systemleverandør på kundens projekter, som kunderne netop værdsætter.

- Vi har her stor glæde af det stærke netværk af underleverandører, som vi samarbejder med primært inden for overfladebehandling, certificerede materialer, svejsning og research & development, siger Christian Aarup, og fortsætter: - Vi ved, at parametre som leveringssikkerhed, kvalitet, fuld sporbarhed og et tæt samarbejde om projekterne er afgørende for vores kunder i forsvarsindustrien. Vi tager det fulde ansvar for, at projektet lever op til kundens specifikationer og forventninger – også når det gælder vores underleverandører.

Travlhed hos Rival
Den nye ordre betyder også travlhed i Rivals produktion.

- Vi er naturligvis løbende i dialog med alle vores gode, faste kunder, da det er vigtigt, at de får booket deres ordrer ind i god tid, siger Christian Aarup.

- Vi værdsætter de langvarige kunderelationer, fordi vi ved, det skaber stor værdi hos både kunden og Rival. Derfor har vores faste kunder naturligvis også primær adgang til vores kapacitet – også når der som nu, er ekstra ”run” på, slutter han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081