23948sdkhjf

SMV’erne skimter lys for enden af tunnelen

Selvom Danmarks mange små og mellemstore virksomheder stadig er hårdt presset af krisen, så tror flere virksomheder på, at det værste er overstået.
For første gang siden midten af 2008 er Håndværksrådets konjunkturbarometer i plus. Det skyldes især, at virksomhedernes tillid til dansk økonomi er steget betydeligt.

Der er tale om en aktuel værdi for barometeret på +7 %, hvor der så sent som i andet kvartal i år var en værdi på -3 %:

- Det ser ud til at gå bedre, konstaterer cheføkonom i Håndværksrådet, Jacob Thiel.

Han påpeger dog samtidig, at små virksomheder fortsat oplever store problemer med at få finansieret nye projekter i banken.

Så selvom virksomhederne forventer flere ordrer de kommende måneder, så er det tæt ved 30 %, der føler sig ”begrænset” eller ”meget begrænset” af manglende finansiering. Dermed er problemerne på dette område de samme som for ét år siden, vurderer Håndværksrådet.

Mange er afventende
Det er især inden for industri, at virksomhederne føler sig begrænset af manglende finansiering, fremgår det af undersøgelsen:

- Når virksomhederne har svært ved at få finansieret nye projekter, påvirker det også deres syn på, hvor fordelagtigt de mener, det er at investere i udvidelser af produktionen. Derfor er de fleste meget afventende på dette område, siger Jacob Thiel.

Hovedkonklusioner fra undersøgelsen
• Manglende efterspørgsel og problemer med at skaffe finansiering er stadig hovedudfordringerne for de små og mellemstore virksomheder.

• 40 % af virksomhederne føler sig "begrænset" eller "meget begrænset" af manglende efterspørgsel.

• Knap 30 % af virksomhederne er enten begrænset eller meget begrænset af manglende finansiering.

Konjunkturundersøgelsen baserer sig på svar fra knap 800 små og mellemstore virksomheder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079