23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt netværk vil styrke metalbranchen

”Metalbranchen i Bevægelse” vil sætte nyt liv i den danske metalindustri ved at gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige i et internationalt perspektiv.

Den danske metalbranche har været inde i en turbulent periode, men nu vil et nyt netværk bestående af organisationer og virksomheder arbejde på at få produktiviteten og investeringerne i vejret igen.

- Ideen til netværket opstod, da Morten Krarup, Finn Visgaard fra Sauer Danfoss og jeg selv sad og ærgrede os over alle de arbejdspladser, der flyttede ud af Danmark, forklarer Jan Jensen fra EMAG.

- Vi var godt klar over, at vi ikke kunne revolutionere hele Danmark, men til gengæld nåede vi frem til at starte en netværksgruppe, der hedder Metal i Bevægelse, fortsætter han.

Outsourcing er ikke forbudt

Han understreger, at meningen med netværket ikke er at hindre virksomheder i at flytte produktion til udlandet, men snarere at hjælpe med at skabe det rigtige beslutningsgrundlag.

- Formålet er at prøve at få de firmaer, der går med tanker om at sende arbejde til udlandet, til at tænke sig om en ekstra gang. Det er ikke forbudt at sende arbejde til udlandet, men vi vil gerne have virksomheder til at overveje alle parametre, når de sender noget ud, forklarer Jan Jensen og henviser til, at han kender til flere virksomheder, der har trukket produktionen hjem til Danmark efter mislykket outsourcing.

Netværket har allerede fået tilslutning fra flere større virksomheder i den danske metalindustri, ligesom organisationerne DS Håndværk & Industri, Dansk Industri og Dansk Metal også er involveret.

Konference

Metalbranchen i Bevægelse holder konference onsdag den 3. november 2010 kl. 15.00-19.30 i auditoriet, Grundfos Centret, Grundfos A/S, Poul Due Jensens Vej 23, 8850 Bjerringbro.

Program:

14.30: Registrering og kaffe

15.00: Velkommen til Metalbranchen i Bevægelse v/ formand Finn Visgaard

15.15: Samspillet mellem Grundfos og danske underleverandører v/ indkøbschef Henrik R. Rasmussen, Grundfos

15.45: Konkret virksomhedseksempel: Sådan gør vi for at fremme virksomhedernes merværdi v/ Peter Lambæk, Lem Beslagfabrik

16.05: Fremstilling, udvikling og vækst v/ viceadministrerende direktør Ole Krog, DI

16.35: Pause

17.00: Danmark som produktionsland v/ formand Thorkild E. Jensen, Dansk Metal

17.30: Konkret virksomhedseksempel: Vores veje til styrket produktivitet v/ Carsten Stubkjær Mumm, KP Komponenter

17.50: Konkret virksomhedseksempel: Sådan indregner vi total cost v/ Michael S. Jensen, LINAK

18.10: Produktion 2025: Fem fremtidsbilleder for danske produktionsvirksomheder v/ professor John Johansen, Aalborg Universitet, Center for Industriel Produktion

18.40: Tak for i dag – den videre proces v/ formand Finn Visgaard

19.00: Networking, sandwich og forfriskninger

Tilmelding på

senest den 1. november – husk at skrive dit navn, virksomhed og e-mail-adresse, postadresse og telefonnummer.

Pris: 150 kr. pr. deltager, som opkræves senere. Der er et begrænset antal pladser.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078