23948sdkhjf

Stolen Raizer løfter salget hos nordjysk iværksætter

Ny direktør skal sikre den fortsatte vækst.

Eksport af velfærdsteknologi og tilgængelighedsløsninger til byggeriet har skabt fremgang hos nordjyske Liftup i Støvring.

I 2016 afsluttede Liftup regnskabsåret med markant fremgang både på bruttoresultat og bundlinjen.

Bruttoresultatet landede på 23,8 mio. kr., mens overskuddet før skat blev på 5,9 mio. kr.

Selskabet oplyser ingen tal for omsætningen, men skriver i en meddelelse, at man er gået 59 procent frem på omsætningen fra 2015 til 2016.

Liftups høje vækstrate i 2016 skyldes især, at salget af Liftups løftestol Raizer voksede støt på de nordiske og vesteuropæiske markeder såsom Frankrig og Storbritannien. Desuden er salget af Raizer kommet godt fra start på nye markeder som Nordamerika og Australien.

Nye markeder erobres
I 2016 udgjorde eksportandelen cirka 70 procent af Liftups omsætning.

- I 2016 begyndte vi at tilbyde Raizer i Nordamerika, og vi forudser en pæn efterspørgsel af løftestolen der. På sigt vil vores tilgængelighedsprodukter til byggeriet som for eksempel Flexstep også være at finde her. Amerikanerne og canadierne har sammenlignelige behov, når det kommer til faldulykker og tilgængelighed for mennesker med handicap, som dem vi har i Europa, forklarer Henrik Haugaard og fortsætter:

- Den 1. januar 2017 tog vi skridtet og etablerede et datterselskab i USA. Siden har vi arbejdet intenst med opbygningen af et forhandlernetværk til at dække det amerikanske og det canadiske marked.

Parallelt med opbygningen af datterselskabet i USA har Liftup intensiveret salgsindsatsen i Asien og Afrika, hvor nogle lande, ligesom Danmark, er langt fremme i forhold til ældrepleje og lovgivning på handicapområdet om fysisk tilgængelighed.

Ny direktør skal styre Liftup sikkert gennem vækst
I foråret tiltrådte Søren Elisiussen som ny administrerende direktør hos Liftup.

Han skal være med til at styre Liftup sikkert igennem en fortsat sund vækst og være med til at etablere datterselskaber uden for Europa. Han har stor erfaring med at drive virksomhed med høje vækstrater, der ekspanderer internationalt, senest som administrerende direktør i Arcon-Sunmark.

Søren Elisiussen fik overdraget ansvaret af Liftups medstifter og tidligere administrerende direktør, Flemming Eriksen, som nu er chef for virksomhedens afdeling for Forskning og Innovation.

Liftup forventer en vækst i samme størrelsesorden i 2017 som i 2016. Det skyldes især det salgspotentiale, selskabet ser i sine velfærdsteknologiske produkter og tilgængelighedsløsninger på blandt andet det nordamerikanske og asiatiske marked.

Resultatet for første halvår af 2017 understøtter desuden forventningerne om en fortsat høj vækstrate.

Liftup A/S
mio. kr. 2016 2015
Bruttoresultat 23,8 14,0
Driftsresultat 6,2 2,5
Resultat før skat 5,9 2,3
Årets resultat 4,7 1,9
Egenkapital 10,4 6,2
Antal ansatte 35 24
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093