23948sdkhjf

Ny direktør skal føre Nilfisk på børsen inden årsskiftet

Hans Henrik Lund er nu tiltrådt som administrerende direktør for Nilfisk.

Nu skal der gang i opsplitningen af NKT.

Nilfisks nye administrerende direktør, Hans Henrik Lund, er nu tiltrådt.

- Hans Henrik Lund er nu tiltrådt og skal lede Nilfisk frem mod den forventede børsnotering af selskabet i andet halvår 2017, samt gennemføre Nilfisks overordnede strategi om yderligere at konsolidere positionen som verdensleder inden for professionelt rengøringsudstyr, skriver NKT i en børsmeddelelse. 

Hans Henrik Lund har senest været administrerende direktør i finske Helvar, som producerer belysning. 

Opdelt inden årets udgang
Tilbage i september 2016 – i forbindelse med NKT Cables opkøb af ABB HV Cables - kom meddelelsen om, at NKT Holding skulle splittes op i to selvstændige børsnoterede selskaber.

Dels NKT Cables inklusiv ABB HV Cables og NKT Photonics, dels Nilfisk.

NKT's bestyrelse forventer nu, at opsplitningen gennemføres inden udgangen af 2017.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14