23948sdkhjf

Nyt om navne: Salgschef fra Junget til Technor

Technor har pr. 1. oktober 2010 ansat Preben Kristensen som ny salgschef. Her skal han øge salget af ventilation til træ-, metal- og plastvirksomheder i Skandinavien.
I sidste uge sagde 47-årige Preben Kristensen farvel til skærende værktøj hos Junget og goddag til Technor og ventilationsbranchen.

Preben Kristensen nåede at være ansat hos Junget i 2½ år og har tidligere arbejdet for blandt andre DanaTec og Dan En Gros. I alt har han 25 års erfaring fra træbranchen.

Spændende udfordring
Hos Technor skal Preben Kristensen blandt andet beskæftige sig med salg til træindustrien, og han kan således trække på sit netværk fra de mange år i branchen. Dermed bliver skiftet fra værktøjsindustrien til ventilationsbranchen også mere glidende:

- Selvfølgelig er der en overgang, men inden for træindustrien bliver det de samme folk, jeg kommer til at snakke med. Men det bliver også en spændende udfordring at stifte bekendtskab med metalindustrien og plastindustrien, fortæller han.

Overskud i 2010
Valget af Technor som ny arbejdsplads er udtryk for et ønske om at komme til en mindre virksomhed i udvikling.

Begge kriterier opfyldes hos Technor, hvor pilen igen peger fremad ovenpå underskuddet i sidste regnskabsår:

- Vi har netop hentet en stor og flere små ordrer og styrer mod overskud i 2010. I 2011 forventer vi en pæn vækst, siger Preben Kristensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078