Direktør Peter Gejde bekræfter overfor Herning Folkeblad, at der i øjeblikket forhandles med de ansatte i Greifs afdeling i Herning med henblik på en lukning.
Greif, der har fabrikker i Sverige, Norge og Danmark, beskæftiger i alt 230 ansatte. Heraf 46 på fabrikken i Herning.
Det var fabrikant Erik Roug, der i 1959 grundlagde virksomheden under navnet Herning Beholderfabrik A/S.
I starten producerede man olietanke, men siden er sortimentet udvidet til at omfatte stål-, plast- og fibertromler. I løbet af halvfjerdserne udvidede man forretningen til også at omfatte tankområdet.
I 1998 solgte man emballageafdelingen til det svenske firma AB Hannells Industrier i Falkenberg og fik således navnet Hannells Industrier A/S.
Sidste år i november overtog Greif International firmaet, og Greif Packaging Denmark blev en af verdens største producenter af industrielle emballager.