23948sdkhjf

Metal advarer mod højere grønne afgifter

Klimakommissionens rapport er et godt og sobert arbejde, som fortjener at blive taget alvorligt, mener Dansk Metal, der dog advarer mod ensidigt at forhøje grønne afgifter.
Dansk Metal roser Klimakommissionens rapport for at være grundig og sober, og forbundet opfordrer politikerne til at tage anbefalingerne alvorligt.

- Kommissionen peger meget tydeligt på, at den kommende mangel på fossile brændsler. Det vil føre til meget højere energipriser, og derfor er det den væsentligste udfordring for dansk energipolitik nu og mange år fremover, siger Mikael Bay Hansen, der er sekretariatschef i Dansk Metal.

Mikael Bay Hansen er ikke i tvivl om, at Kommissionens anbefalinger om at satse på flere alternative energikilder, er den rigtige vej at gå:

- Vi må i højere grad end tidligere benytte flere alternative energikilder, fx vind og biomasse. Det er ikke et valg, men en økonomisk nødvendighed, siger Mikael Bay Hansen.

- Prisen på de dråber sidste olie bliver så høj, at det vil være en voldsom belastning for velfærdssamfundet, hvis vi ikke indfører andre energiformer i god tid, forklarer Mikael Bay Hansen.

- Vi er enige med Kommissionen i de fleste af anbefalingerne. Vi skal have øget energieffektivitet og mere vedvarende energi. Og vi skal fortsat satse på øget forskning og udvikling for at skabe endnu bedre energikilder og for at sikre at danske arbejdspladser kommer til at producere en stor del af de nye teknologier.
Metal advarer dog mod Kommissionens forslag om nye grønne afgifter:

- Vi er også enige i, at der skal ryddes op i afgiftsjunglen på energiområdet. Men nye afgifter skal bruges meget forsigtigt. Grønne afgifter skal kun bruges til at regulere adfærd, når der er reelle valgmuligheder. Og for mange virksomheder, der allerede bruger den bedst tilgængelige teknologi i deres produktion, er der ikke nogen alternativer. Her vil afgifter blot flytte arbejdspladser til udlandet til skade for beskæftigelse, klima og velfærd. Det er for tåbeligt, siger Mikael Bay Hansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094