23948sdkhjf

Lego taber patentsag

Lego tabte tirsdag ved EU-Domstolen i Luxembourg en sag om retten til at registrere den kendte otte-knops klods som varemærke.
Sagen handlede ikke om retten til at producere og sælge Lego-klodser eller andre klodser, men udelukkende om retten til at registrere et 3-dimensionalt billede af den røde otte-knops klods som varemærke. Peter Kjær, der er chef for Legos Immatrialretsafdeling siger om afgørelsen:

- Dette var sidste instans, og vi må naturligvis tage afgørelsen til efterretning. Sagen er afgjort på spørgsmålet om, hvorvidt klodsen er funktionel eller ej, og domstolen har konkluderet, at den er funktionel. Vi har hele tiden været – og er fortsat – uenige i det. I andre retssager har vi bevist, at klodser med stort set samme funktion sagtens kan se ud på andre måder, siger han.

Forbrugerne vildledes
- For at vise, at det er forkert, at en klods skal se ud som vores, har Lego-medarbejdere fremstillet prototyper og støbeforme i 25-30 forskellige designs, hvoraf cirka halvdelen kan bygges sammen med vores klodser. Dermed har de bevist, at klodser med stort set samme funktion sagtens kan se ud på andre måder, og det viser sig, at de alternative klodser hverken er dyrere eller mere besværlige at producere, fortsætter Peter Kjær.

EU-Domstolens afgørelse betyder, at Lego ikke kan hævde eneret til at bruge en otte-knops klods som varemærke. Ønsket om registrering af klodsen som 3-dimenstionelt varemærke havde ikke kun en markedsføringsmæssig baggrund.

- Naturligvis er det bekymrende for os, at andres brug af klodsen kan udvande varemærket. Men det værste er, at forbrugerne bliver vildledt. Målinger viser, at 40-60 % af forbrugerne tror, de køber et Lego-produkt, selv om de i virkeligheden har købt et andet produkt. Forbrugerne kan se, der står et andet navn på æsken, men de tror, det er en produktlinje eller et firma ejet af os, siger Peter Kjær.
Læs mere om: Lego
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095